Sommerstrik gange to

I sommer for længe siden sad jeg med først lyseblå, entrådet uld og strikkede en sweater, opskriften var Smell the rain fra Drops, men modificeret med tyskervendinger i nakken. Det var den slags entrådet garn, der trækker skævt, hvis man strikker glatstrikning, så jeg måtte finde en opskrift med lidt rib-agtigt. Jeg er vild med farven. Dernæst kastede jeg mig ud i dobbelt, tynd mohair, som jeg før har brugt til trend på væven. Men jeg ønskede mig en råhvid bluse, og denne, frit efter Helene Arnesens Lucrezia i bogen “Fabel knitwear”, blev ret vellykket. Ærmerne er med vilje ret lange, så de kan pose lidt over elastikken ved håndleddet.

Hør i trenden er en udfordring

Det gik ganske godt til at begynde med, jeg fik vævet et prøvestykke på en opsætning til håndklæder. Lidt japansk i udtrykket, tænkte jeg, og ville fortsætte med et tyndere islæt for at æde mig igennem flere kilo ikke-trendstærkt bomuld, som jeg er kommet til at købe ved Garnspecialisten. Men dét duede slet ikke, trendtrådene knækkede, som om de var betalt for det, og jeg måtte gå tilbage til tykkere islæt. Sådan kan det gå.

Mere hør til samlingen

Hør kan man ikke få for meget af, med mindre det er alt for tyndt – f.eks. hør 16/1, der knækkede helt vildt for mig i mine myggtjällprøver. Dette var på tilbud hos Garnspecialisten og er superlækkert at bruge. Jeg har dog til gode at forsøge mig med det til trend.

To kilo blåt og to kilo cowboyblåt hør, 1-trådet, ca. 7000 m/kg.

Principper er til for – at brydes?

Indtil nu har jeg været rimeligt stålsat på ikke at væve i andet end rene naturmaterialer. Bomuld, hør, uld, silke – ja tak! Pludselig havde Garnspecialisten et tilbud, hvor jeg måtte bøje mit princip: Bomuld med 3 pct. polyamid. Det var selvfølgelig meget, meget billigt – og blev leveret uspolet, så jeg atter fik givet mig selv ekstra arbejde. Nu bliver det spændende, om det kan bruges til at væve af.

En kasse med arbejde i

Jeg kom til at bestille lidt garn hos Garnspecialisten – igen. Overvejede først, om jeg skulle smutte forbi pakkeshoppen på cykel, men heldigvis lagde jeg vejen omkring i bil. Det var en kæmpekasse fyldt med garn, der mestendels ikke var vundet op! Faktisk 3,6 kg angora merino, som jeg selv måtte få vundet op med håndkraft. En note til mig selv: Det er en god idé at tjekke sådan noget, før man trykker “køb” i onlinebutikken.

Coronagarnet er landet

Alting står lidt stille denne sommer, hvor coronakrisen har minimeret vores samvær og gjort verden til et andet sted. En dag kom jeg som en overspringshandling til at forvilde mig ind på en hjemmeside og bestille lidt garn. Eller. En hel masse garn, faktisk. Otte kilo plus det løse. Jeg er som tidligere nævnt faldet over Garnspecialisten, der sælger overskudsproduceret garn fra fabrikker i EU. Noget af dette er for tyndt, men mon ikke jeg får det brugt alligevel.