De 1.840 tråde udfordrer i allerhøjeste grad min væv. Jeg har fabrikeret vægte a 1 kg, men det viser sig, at jeg slet ikke kan dreje hjulet på min bagbom. Så af med noget af fyldet i vægtene igen, og så går det lige akkurat. Men jeg er godt nok bekymret undervejs. Hvis væven går i stykker, har jeg ikke en plan B til mit afslutningsprojekt. Jeg opdager også revner i hjulet. Nervepirrende.
Aldrig i mine over 12 år som væver har jeg opereret med flere trende; men denne gang er det nødvendigt. Garnet fylder så meget, at mit trendbord kun kan rumme en fjerdedel af gangen. Der er i alt 1.840 tråde, og jeg holder nøje regnskab undervejs for ikke at løbe sur i antallet.
Indimellem spolearbejdet får jeg monteret de badehåndklæder, jeg som et mellemspil lige nåede at væve. Rart med lidt afveksling i arbejdet. Håndklæderne er i øvrigt til salg; se under fanen med produkter til salg her på siden.
Det tager tid at spole over 80 nøgler garn. Godt jeg har mit nye spoleapparat og er udstyret med en engels tålmodighed 😉
Kort før jul får jeg ringet til Blomqvist i Sverige og opklaret, at de ikke ligger inde med over 8 kg Møbelotta, som jeg skal bruge til mit afslutningsprojekt. Det skal bestilles og kan blive leveret midt eller sidst i januar. Okay, det må jeg så acceptere. Jeg skynder mig at bestille og ikke mindst betale. Det er alligevel ikke hver dag, at jeg bruger flere tusind kroner på garn. Men et afslutningsprojekt er én gang i livet, tænker jeg. Allerede den 16. januar får jeg besked om, at pakken er på vej – men da jeg om lørdagen henter den i pakkeshoppen, bliver jeg slemt skuffet: Den vejer kun 5,1 kg, så noget er gået galt.
Jeg er rasende resten af weekenden, men heldigvis erkender en venlig, svensktalende dame mandag morgen, at der er sket en fejl, og de vil sende resten af garnet “omedelbart”. Allerede to dage senere har jeg de sidste 40 nøgler og kan gå i gang med at spole.
I et anfald af foretagsomhed får jeg hurtigt sat væven op til nogle badehåndklæder, mens jeg venter på at kunne gå i gang med afslutningsprojektet. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at have “almindeligt” garn mellem hænderne, når jeg i månedsvis skal bakse med tæppegarn.
Jeg investerer i garn til en ny omgang prøver, denne gang udelukkende i naturfarvet. Blot med en gul stribe i midten. Garnet bestiller jeg hos Blomqvist i Sverige, og det går fint med at få leverancen frem. Det er ikke billigere, idet der skal svares fragt. Men jeg har en idé om, at det pga. den lave svenske kronekurs alligevel bliver billigere, når jeg skal bestille den store portion til mit tæppe. Selv om prøvetrenden ikke er så lang, får jeg set min nye pådragningsknægt i aktion, og den fungerer!
Sig ordet – pådragningsknægt. En indretning, der kan hjælpe én til selv at bomme endog meget lange trende på væven. Jeg hørte første gang om den for en del år siden og prøvede at formå min far til at lave en sådan til mig. Desværre nåede han det ikke, før han døde. Nu har jeg virkelig brug for den assistance, knægten kan give mig, når jeg skal have over 1.800 tråde bommet til mit afslutningsprojekt. Jeg går derfor i Silvan og anskaffer en rundstok og to kraftige lister. Kopboret blev lånt af genboen, og det lykkedes mig at bore nogenlunde lige. Så langt, så godt.
En rask køretur til Hørmann nord for Silkeborg og godt 500 kr. senere – så var jeg i gang med de første prøver til mit afslutningsprojekt. Efter råd fra lærer Gina delte jeg den smalle prøve op i tre farvekombinationer for at få et overblik over, hvad der virkede bedst. Desværre blev prøverne ikke særlig pæne. Stoffet bulede, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Og trendtrådene dækkede slet ikke islættet, som det skal i en trendreps.
Det starter jo altid med en drøm. For mig er det drømmen om at udskifte den skuffende anonyme Montana-reol med en egetræsreol, som min snedker af en far lavede i det år, jeg blev født – 1968. Lige nu står den i vores kælder (foto herunder), men den skal op i vores stue og komme til ære og værdighed. Men … der er asketræsparket i stuen, og det bliver meget træ med træ på. Derfor vil jeg væve et gulvtæppe, der kan bryde og forhåbentlig lysne lidt. Klaver og rød kommode kommer til at vige, for egetræsreolen er noget bredere end den hvide reol.
Jeg har været i gang med tæppeprøver i uld; neutrale farver – min yndlingsfarve blå kommer desværre ikke til at være med, det bliver for mørkt.
