![\"\"](\"http:\/\/xn--dorthenrgaard-hnb.dk\/Vaeverier\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Fe3-169x300.jpg\")
Fenris var altid en underdog<\/em>, for Rust er en slags hyrdehund, der passer godt p\u00e5 flokken. Og flokken er \u00e5benbart vi mennesker i familien. Men hans s\u00f8n var bare s\u00e5dan lidt i vejen, hvis man spurgte den gamle hund. Vi tobenede elskede Fenris over alt andet, for han var essensen af nuttet. Altid store, pandalignende \u00f8jne, der s\u00e5 s\u00e5dan lidt s\u00f8rgmodigt p\u00e5 \u00e9n. Nuttetheden var en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til, at ingen i familien var parat til at sige farvel til ham, da han allerede som to\u00e5rig fik diabetes efter en pillekur med antibiotika og binyrebarkhormon. Det sidste kan \u00e5benbart trigge diabetes, og cairn terriere er disponeret for diabetes. Jeg var mildest talt rasende – hvis jeg var dyrl\u00e6ge, ville jeg da ogs\u00e5 f\u00f8le mig fristet til at ordinere noget binyrebarkhormon til en lille cairn, s\u00e5 en kronikerpatient var i hus. Men dyrl\u00e6gen p\u00e5stod nu, at det intet havde p\u00e5 sig.<\/p>\nI syv \u00e5r fik Fenris to gange dagligt en spr\u00f8jte med insulin. Hans foder\u00a0var di\u00e6tkost, han m\u00e5tte hverken f\u00e5 madrester eller godbidder. Selv r\u00e5 gulerod og r\u00f8d peber var for s\u00f8dt. Alligevel var han en superk\u00e6r del af familien, den hund der altid kom \u00e9n glad i m\u00f8de og begejstret s\u00f8gte hen mod alle, han m\u00f8dte p\u00e5 sin vej. Det sidste \u00e5rs tid af hans liv begyndte hans syn at svigte – en f\u00f8lgevirkning af sukkersygen. S\u00e5 vi vidste godt, at det var en stakket frist. Til geng\u00e6ld kunne ingen forudse, at det ville ende s\u00e5 brat, eller at han skulle blive offer for sin egen forslugenhed.<\/p>\n
En uge f\u00f8r p\u00e5ske havde vi g\u00e6ster til frokost, og vi fik bl.a. noget r\u00f8get lammek\u00f8d, som jeg pillede ud af f\u00f8rst noget plastic og derefter s\u00e5dan et k\u00f8dnet, som rullep\u00f8lse ogs\u00e5 tit er udstyret med. Ned i skraldeposen, som blev bundet med en hurtig knu F\u00f8rst tirsdag aften kom vi til at se hinanden i \u00f8jnene og r\u00e6sonnere os frem til, at det sgi da nok var det k\u00f8dnet, han havde slugt. For h… da ogs\u00e5. Af sted til dyrl\u00e6gen, som opererede ham torsdag og fiskede det fam\u00f8se net ud. Operationen gik godt, men patienten d\u00f8de alligevel. Fenris ville ikke begynde at spise igen, s\u00e5 han fik drop og blev smertelindret. Men det var jo ikke holdbart i l\u00e6ngden. S\u00f8ndag formiddag mente dyrl\u00e6gen ikke, at hun kunne tr\u00e6kke den l\u00e6ngere, s\u00e5 Fenris blev stedt til hvile. Hun havde kunnet se, at hans lever og bugspytkirtel var begyndt at tage skade af de mange \u00e5r med medicin, s\u00e5 det havde nok v\u00e6ret en stakket frist, f\u00f8r vi alligevel havde m\u00e5ttet sige farvel til ham. Sov godt, Fenris. Disclaimer: Ikke-hundeelskere kan springe dette indl\u00e6g over \ud83d\ude42 Palmes\u00f8ndag m\u00e5tte vi sige farvel til vores elskede “nr. 2-hund”, Fenris. Han var s\u00f8n af den anden, vi har, Rust. Fenris kom ind i vores liv for ni et halvt \u00e5r siden, … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/xn--dorthenrgaard-hnb.dk\/Vaeverier\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Fe14.jpg\")
<\/a>de, fordi posen var revnet. Ud p\u00e5 fortrappen. Om aftenen\u00a0skulle min mand g\u00e5 med hundene og lukkede dem lige ud i haven lidt f\u00f8rst. Da han selv kom ud, l\u00e5 Fenris med plasticomslaget fra k\u00f8det – han havde ikke kunnet st\u00e5 for duften af r\u00f8get k\u00f8d. De f\u00f8lgende to dage blev han tiltagende skidt tilpas, ville ikke rigtig spise og drak vand, som han kastede op igen.<\/p>\n
\n<\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"