Selv om v\u00e6ven er i gang med det uendelige stykke m\u00f8belstof, kan jeg ikke undv\u00e6re at l\u00e6se som afveksling. For nylig fandt jeg p\u00e5 biblioteket hele islandske Arnaldur Ingridasons serie om den triste og t\u00e6nksomme politimand Erlendur – den f\u00f8rste endda som lydbog, s\u00e5 jeg kunne v\u00e6ve samtidig! Lige nu er jeg begyndt p\u00e5 nr. 3 i serien, “Stemmen”, hvor hovedpersonen i en afh\u00f8ring opfinder begrebet sproghandicap. Citat: “Jeg ved ingenting om den mand, og han og mig har allerede set rigeligt til hinanden.” – “Han og jeg,” rettede Erlendur. – “Hva’?” – “Det hedder jeg har og ikke mig har.” Hun s\u00e5 p\u00e5 ham, som om det var synd for ham. – “Synes du, at det g\u00f8r nogen forskel?” – “Ja,” sagde Erlendur. Hun rystede p\u00e5 hovedet med et fjernt blik. – “Og du ved ikke noget om bes\u00f8gende?” sagde Erlendur for at afslutte denne snak om sproget. Pludselig s\u00e5 han et behandlingshjem for sproghandicappede, som gik rundt i sl\u00e5brok og sutsko og indr\u00f8mmede deres sygdom: Jeg hedder Finnur, og mig og Asta skal i biografen. Citat slut.<\/p>\n
Jeg finder det t\u00e6t p\u00e5 genialt… jeg elsker egentlig krimier, men mange af de nye forfattere er en kende for bestialske og fort\u00e6nkte efter min smag. Men ham her isl\u00e6ndingen er jeg vild med:-)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Selv om v\u00e6ven er i gang med det uendelige stykke m\u00f8belstof, kan jeg ikke undv\u00e6re at l\u00e6se som afveksling. For nylig fandt jeg p\u00e5 biblioteket hele islandske Arnaldur Ingridasons serie om den triste og t\u00e6nksomme politimand Erlendur – den f\u00f8rste … L\u00e6s resten