Lidt om

DSC_0022Bag bloggen Dorthes Væverier står Dorthe Nørgaard, uddannet journalist og bosat i Horsens, Danmark.

Jeg er vild med ord, og jeg er fuldstændig tosset med garn. Det første får jeg afløb for som journalist; jeg har gennem 20 år arbejdet som nyhedsredaktør. De seneste 13 år på Jyllands-Posten – for tiden mest på Erhverv, printudgaven af Finans, JP’s digitale erhvervsmedie. I 2018 er jeg kommet med i Sproggruppen JP, tre aktive sprogbrugere der hjælper kolleger med at holde Jyllands-Postens sprogbrug korrekt, spændstigt og levende. Mit speciale er at overskue store mængder journalistisk stof og sammensætte det til en appetitlig og velredigeret avissektion. Jeg er stærk i redigeringsfasen og som nyhedsredaktør bossy på den gode måde, resultatorienteret og får tingene gjort til tiden. 

Garninteressen udlever jeg i fritiden fra mit hjem i Horsens ved at væve og strikke, og jeg kombinerer det hele som entusiastisk væve- og håndarbejdsblogger. Jeg vil gerne fortælle om andre, der lever med og af garn, og på bloggen Dorthes Væverier kan man også finde små historier om sære ord og vendinger, dagligliv og gåture med hundene.

Find mig og resten af holdet på Finans.dk

GemGem

4 thoughts on “Lidt om

    • Hej Hanne, ja det er spændende. Er dog lidt arbejdsramt, så det må blive indimellem, at jeg får tid til at lave håndarbejde. Lige nu venter jeg så også på at se, om nogen ligger inde med væveudstyr. God weekend! vh Dorthe

  1. Uld til strikning og vævning

    Kære Dorthe

    Sjovt og underholdende at læse på din hjemmeside. Jeg har en gammel vævestol stående bagest/bagerst i det gamle bryggers, så jeg leder efter hjælp til at samle den, og møske ideer til anvendelsen af den. Altså sådan i en overkommelig målestok.
    Jeg fik da lidt mere mod på det, da jeg læste din beretning om at samle din væv.

    Anledningen er, at vi lige har fået 300 nøgler nyt uld hjem fra spinderiet og skal til at sende den ny uld afsted for at lave en ny gang garn. Vi har en del på lageret fra de sidste par klipninger af vores får. Alt sammen tretrådet lækkert natur(farvet) uld i fårenes egne farver.- det er sorteret i fire nuancer – vel det, der kaldes jordfarver. Og det er lækkert og rimeligt blødt far vores økologiske får, iblandet 10 % merinould.

    Nu var det så, jeg tænkte, at jeg måskeskulle fp lavet noget vævegarn og selv prøve det af på den der væv, der ligner den, du ahr vist billeder af.

    Har du nogletips om væv, garrntype, osv

    Vh

    Jens Frederik
    http://www.torupgaard

    • Kære Jens Frederik

      Det lyder godt med væven, som du nok fint kan samle, især hvis du får en til at hjælpe dig, som måske har prøvet det før. Prøv at hør i dit nærområde, om der er vævegrupper. Eller led efter en samlevejledning på nettet. Noget helt andet er ekstraudstyr – har du det? For det kan godt blive ret omfattende at investere i snor, kamme, skytter, søller etc. Til gengæld har man så en endeløs og skøn fritidsinteresse, er min erfaring.
      Uld er jo fantastisk at arbejde i, det lidt jeg har prøvet det. Tænker at jeres eget uld kan spindes til tyndt garn også (kamgarn) – så det kan blive til tørklæder, møbelstof etc.
      Spørg endelig igen, når du kommer i gang med at samle væv. Jeg skal prøve at være lidt mere flittig med at komme på bloggen, har været ramt af sygdom og for meget arbejde:-) Men superdejligt at se, at nogen faktisk læser den!
      vh Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *