Håndklæder og Game of Thrones

Udgivet den af
Svar

De 983 tråde tynd bomuld skal blive til fire håndklæder i dobbelt- og vaffelvævning, hvert 70 x 140 cm. Islæt er hhv. bomuld og coloelastic til fold samt blå hhv. råhvid hør 16/2 til selve håndklædet.To af dem er beregnet til en gave, de sidste vil jeg beholde for at afprøve kvaliteten. Når man er vant til frottéhåndklæder af købeslagsen, er det svært at forestille sig, hvordan disse vil være at bruge. Jeg omtaler dem som hammam-håndklæder – ikke at jeg selv har prøvet at frekventere en hammam, men jeg forestiller mig, at de vil være egnede til sådan et tyrkisk bad.

Imens jeg væver, ser jeg Game of Thrones. Mine nu hjemmefraflyttede børn fik mig lokket med til at se serien, da den i sin tid blev sendt – men jeg er faldet fra efter sæson 4 eller 5 cirka. Nu har jeg tid og lyst til at (gen)se den, og det skal gøres grundigt, så jeg er begyndt helt forfra. Det kører udmærket, jeg væver og har pc’en stående til højre for væven på en stol med en kasse ovenpå. Og da jeg har set den før, behøver jeg ikke at være 100 pct. koncentreret om de blodige scener 🙂

Skiferieprojekt i kniplingemønster

Udgivet den af
Svar

Jeg blev endelig færdig med det store, uldne tørklæde, som jeg påbegyndte på skiferien. Det var meningen, at det skulle være så stort og bredt, at det også kan fungere som en slags sjal, men desværre er det blevet en smule for bredt og derfor ikke helt langt nok. Jeg havde ikke mere garn i den fine, blålilla farve. Så nu pønser jeg på at forlænge det i begge ender med en bort i enten en kontrastfarve eller – mere sandsynligt og nok også mere anvendeligt – en diskret mørkegrå. Mere om det senere.

983 tråde, det er mange

Udgivet den af
Svar

For første gang har jeg skåret en trend med næsten 1.000 tråde. Jeg kunne endda ikke benytte mig af tricket med at tage to tråde ad gangen, fordi trenden skulle være stribet med skiftevis 17 tråde hvid og 8 tråde blålilla. Jeg var først ved at stå og regne på, hvordan jeg skulle køre den blålilla dobbelt, når jeg kun havde en cone med det garn. Men så gik det op for mig, at det ulige tal i det hvide garn jo gjorde det helt umuligt at lave totråds-genvejen. Suk. Men det lykkedes, og jeg fik efterfølgende også bommet, med hjælp fra min søde og heldigvis ganske afslappede husbond. Der var nemlig to trendtråde, der knækkede under bomningen – gisp! I Paulli Andersens Vævebogen fremgår det utvetydigt og med versaler, at der IKKE må knække tråde under bomningen. Jeg var lige ved at opgive (ikke mindst ved tanken om de fire kilo bomuld, jeg har investeret i), men manden min fik mig beroliget, og jeg fik fikset de knækkede tråde. Det svære var, at det tynde bomuld 16/2 klistrede en smule sammen, og jeg måtte hele tiden være over det for at forhindre, at det knækkede igen. 

Åh, Fenris

Udgivet den af
Svar

Disclaimer: Ikke-hundeelskere kan springe dette indlæg over 🙂

Palmesøndag måtte vi sige farvel til vores elskede “nr. 2-hund”, Fenris. Han var søn af den anden, vi har, Rust. Fenris kom ind i vores liv for ni et halvt år siden, gratis, for sådan er reglerne åbenbart, når man låner en hanhund ud til avl.

Fenris var altid en underdog, for Rust er en slags hyrdehund, der passer godt på flokken. Og flokken er åbenbart vi mennesker i familien. Men hans søn var bare sådan lidt i vejen, hvis man spurgte den gamle hund. Vi tobenede elskede Fenris over alt andet, for han var essensen af nuttet. Altid store, pandalignende øjne, der så sådan lidt sørgmodigt på én. Nuttetheden var en væsentlig årsag til, at ingen i familien var parat til at sige farvel til ham, da han allerede som toårig fik diabetes efter en pillekur med antibiotika og binyrebarkhormon. Det sidste kan åbenbart trigge diabetes, og cairn terriere er disponeret for diabetes. Jeg var mildest talt rasende – hvis jeg var dyrlæge, ville jeg da også føle mig fristet til at ordinere noget binyrebarkhormon til en lille cairn, så en kronikerpatient var i hus. Men dyrlægen påstod nu, at det intet havde på sig.

I syv år fik Fenris to gange dagligt en sprøjte med insulin. Hans foder var diætkost, han måtte hverken få madrester eller godbidder. Selv rå gulerod og rød peber var for sødt. Alligevel var han en superkær del af familien, den hund der altid kom én glad i møde og begejstret søgte hen mod alle, han mødte på sin vej. Det sidste års tid af hans liv begyndte hans syn at svigte – en følgevirkning af sukkersygen. Så vi vidste godt, at det var en stakket frist. Til gengæld kunne ingen forudse, at det ville ende så brat, eller at han skulle blive offer for sin egen forslugenhed.

En uge før påske havde vi gæster til frokost, og vi fik bl.a. noget røget lammekød, som jeg pillede ud af først noget plastic og derefter sådan et kødnet, som rullepølse også tit er udstyret med. Ned i skraldeposen, som blev bundet med en hurtig knude, fordi posen var revnet. Ud på fortrappen. Om aftenen skulle min mand gå med hundene og lukkede dem lige ud i haven lidt først. Da han selv kom ud, lå Fenris med plasticomslaget fra kødet – han havde ikke kunnet stå for duften af røget kød. De følgende to dage blev han tiltagende skidt tilpas, ville ikke rigtig spise og drak vand, som han kastede op igen.

Først tirsdag aften kom vi til at se hinanden i øjnene og ræsonnere os frem til, at det sgi da nok var det kødnet, han havde slugt. For h… da også. Af sted til dyrlægen, som opererede ham torsdag og fiskede det famøse net ud. Operationen gik godt, men patienten døde alligevel. Fenris ville ikke begynde at spise igen, så han fik drop og blev smertelindret. Men det var jo ikke holdbart i længden. Søndag formiddag mente dyrlægen ikke, at hun kunne trække den længere, så Fenris blev stedt til hvile. Hun havde kunnet se, at hans lever og bugspytkirtel var begyndt at tage skade af de mange år med medicin, så det havde nok været en stakket frist, før vi alligevel havde måttet sige farvel til ham. Sov godt, Fenris.

Penge tilbage i skat

Udgivet den af
Svar

Sjovt, som “penge tilbage i skat” bliver til “penge til at bruge til noget lækkert til mig selv”. I hvert fald i mit hoved – selv om pengene jo strengt taget er nogle, som jeg har indbetalt for meget og derfor har måttet undvære sidste år. I år blev det til 6.600 kr. for mit vedkommende, og jeg lavede den aftale med mig selv, at jeg måtte bruge halvdelen på garn … Fem kilo bomuld 16/2, to kilo hør 16/2, lidt fiskegarn og noget elastisk bomuld. Og en spreder – som ikke er kommet med på billedet. Da jeg havde stillet alle “gaverne” op og stolt viste dem frem for yngstebarnet, der var hjemme på besøg, kunne jeg se, at det jo er stort set ingenting, man får for de mange hundrede kroner. Suk. Det er dyrt at have en hobby. Men dejligt 🙂

Skiferie med hue og tørklæde

Udgivet den af
Svar

Jeg drog på skiferie med hele to strikkeprojekter. Efter at have fabrikeret trøjer til hele familien i løbet af de seneste år var jeg lidt i tvivl. Ældstedatter Thea mente dog nok, at hun kunne bruge en hue. Især en med mønster foroven og en rullekant forneden. Okay, det blev en tillempet version af en Drops-opskrift fra nettet – for det der med lige at opfinde et huemønster var lidt svært. Men den unge dame tog den straks i brug, da den var færdig midt på ugen. Derefter stod den på et stort, kniplingemønstret tørklæde til mig selv. Det er et stort arbejde og faktisk endnu ikke færdigt – mere om det senere. Udsigten fra storhytten i Trysil fejlede ingenting, ej heller føret undervejs på langrendsturene …

Tørklæde 2.0

Udgivet den af
Svar

Min mand Henriks tørklæde er nu helt færdigt efter flere timers hæften ender. Det er lidt et slid at væve striber – især når det handler om efterarbejdet. Til højre endnu en sammenligning mellem det gamle og det nye tørklæde. 

Til det fraflyttede værelse

Udgivet den af
Svar

Nu da også yngstebarnet er flyttet hjemmefra, står børneværelserne lidt halvtomme hen. Heldigvis har vi to fine sovesofaer, som kan slås ud, når afkommet er på besøg “hjemme” i Horsens. Men det hele ser alligevel lidt forladt ud. En tur i genbrugeren har skaffet et lille bord til Astrids værelse, og jeg fik gang i symaskinen, så et par puder af resterne fra det pudebetræk, jeg vævede sidste år, kunne se dagens lys. Og pynte på sovesofaen 🙂

Flere væveprøver fra Skals

Udgivet den af
Svar

Sidste efterårs ophold på Skals var særdeles effektivt. Hele 12 prøver hænger nu på min store opslagstavle til inspiration. Halvdelen viste jeg i mit forrige indlæg, og her er de sidste seks. Egentlig er der 14 prøver, fordi jeg nåede to prøver på to af vævningerne – den ene blev vasket, den anden ikke, så man kan se og mærke forskellen på bl.a. det gardinstof, som jeg viste i forrige indlæg. Nyvævet stof er oftest meget stift, men ændrer sig en del i vask.

GemGem

Næste projekt overvejes

Udgivet den af
Svar

Færdig med både tæpper, viskestykker og tørklæde overvejer jeg, hvad der skal på væven i resten af 2019. Denne gang kommer jeg nok ikke uden om at købe noget garn. Jeg drømmer om at væve gardiner til vores soveværelse – på Skals vævede vi en gardinprøve i et utrolig behageligt og nemt mønster, den er herunder nederst til højre. Ellers tænker jeg på at forsøge mig med dobbeltvævning, det bliver i sagens natur lige pænt på begge sider. Prøven herunder øverst til venstre er lidt tyk, beregnet til en plaid eller tæppe. Men hvis man vævede det op i tynd silke eller bomuld, kunne det måske bruges til et tørklæde eller en stola? Værd at forsøge. De øvrige prøver på billederne er også fra sidste efterårs højskolekursus.

GemGem