Et af årets projekter har – indimellem diverse vævekurser for slet ikke at tale om mit lønarbejde – været at få frembragt gaver til en bryllupsfest og et par runde fødselsdage. Jeg ved ikke, hvorvidt hjemmelavede gaver egentlig er comme il faut. Men mine kan i det mindste bruges og slides op, ikke bare stå til pynt. Et af projekterne blev til to gange dinner for two og lidt ekstra til et par viskestykker.
Mandø og Ribe var destinationen til fejring af en rund fødselsdag i familien. Typisk mig så jeg væveinspiration flere steder. Herover er det Mandø Kirke, og nedenfor museumshave og kirkegulv fra Ribe.
Jeg har allerede lært noget af at gå på min væveuddannelse. For få år siden ville jeg ikke have drømt om at sætte væven op bare for at væve prøver. Men det gør jeg glad og gerne nu, denne gang for at afprøve det tidligere omtalte bomuld med 3 pct. polyamid som trend. Jeg skal jo finde ud af, om det kan bruges – eftersom jeg har erhvervet flere kilo af det 😉 Det fungerede fint, også sammen med tynd bomuld 16/2. Jeg vævede 12 karklude, som jeg omhyggeligt målte på begge ledder og så smed i vaskemaskinen ved 60 grader. En efterfølgende måling viste store forskelle alt efter islætmaterialet. Vasken betød også, at samtlige 12 klude krympede så meget, at de er blevet for små til karklude. Jeg bryder mig heller ikke meget om kanterne, som jeg blot har zigzagget. I stedet ligger de vist bare og venter på, at jeg får en god idé til, hvad de skal bruges til.
Jeg lader mig inspirere af naturen, af andres vævearbejder og af vævede ting, jeg ser omkring mig. Det kan bl.a. være:
Jævnligt ser jeg et mønster, jeg bare må bevare til engang, når jeg har god tid:
Inspiration er også at knipse et foto af sine svigerforældres helt udtjente viskestykker. I håbet om engang at kunne genskabe dem.
Eller som her min veninde Jeannettes arvede stol, betrukket med angiveligt mere end 150 år gammelt bolster, der oprindeligt var et dynebetræk og vævet af en af hendes fjerne formødre:
Der ligger mange timers arbejde i at lave mapperne til Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning. Men jeg klør på med dem, fordi jeg kan se, at jeg vil blive så glad for at kunne bladre i dem fremover. Nu er de klar til at blive gennemgået af lærere og censorer.
Som hjemmeopgave i sommervarmen – selvfølgelig pga. det udskudte kursusmodul i januar 🙁 – har jeg muntret mig med den såkaldt individuelle opgave. For mig har det ikke været anderledes end de andre hjemmeopgaver, eftersom jeg laver alting selv og ikke er i vævekreds el. lign. Denne hedder gåseøje og er baseret på en 2/2-kipper. Den binder ikke i siderne, når man vender væveretningen, og en del af udfordringen var at finde på forskellige løsninger på det problem. Selvfølgelig landede jeg på min yndlingsfarve, blå, men måtte også lave et par prøver med andre farver for at vise kontrasten.
Det tredje modul på første år af Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning er veloverstået. De lidt kortere moduler på fire dage gør, at vi kun når at lave tre prøver. Det er også fint, især når de er så sjove som disse. Fra venstre er det lancerede tråde i uld, en tæppeprøve i striber og lancerede tråde i bomuld. Til sidstnævnte opfandt jeg en del af mønstret ud fra en bemærkning, der faldt i lokalet, om at “så må I selv skaffe vinen til i aften”. Vips, så kom der grønne flasker med i vævningen 🙂 Til gengæld blev de blomster, min makker og jeg havde tegnet – nederst på prøven – ikke så vellykkede.
En af hjemmeopgaverne her i foråret har været en smukt ternet prøve i hør 16/2 og 1-trådet uld. For sjov brugte jeg resten af trenden til et stykke stof med den grågrønne bomuld/silkeblanding, jeg har en del stående af. Den er jeg lige kommet i gang med øverst på billedet herover. Desværre fik jeg ikke læst opgavebeskrivelsen ordentligt, så mine prøver i rene tern måtte suppleres med en af de grågrønne. Jeg havde overset, at man skulle lave halvdelen af prøverne stribede (dvs. undlade at skifte til den modsatte tern).
Hør kan man ikke få for meget af, med mindre det er alt for tyndt – f.eks. hør 16/1, der knækkede helt vildt for mig i mine myggtjällprøver. Dette var på tilbud hos Garnspecialisten og er superlækkert at bruge. Jeg har dog til gode at forsøge mig med det til trend.
Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning varer fire år, og jeg er godt i gang med det første. Tilfældet ville, at de 12 færdiguddannede vævere, som sprang ud her i forsommeren, holdt deres afgangsudstilling i Horsens, blot få hundrede meter fra mit hjem. Jeg måtte hen og se det, selv om det var med en vis bæven. Det blev en dejlig og ikke helt så skræmmende inspirationstur, som jeg havde frygtet. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at de 12 projekter var så forskellige og så personlige. Nu kan jeg gå i gang med at tænke på, hvad mit projekt skal være om tre år.
