En stor del af forberedelserne til den årlige skiferie handler for mig om mad; vi skulle nødig gå ned på proviant, så bilen bliver stoppet med hjemmebag og færdiglavede middagsretter. Men en helt anden sag er, hvilket strikketøj jeg skal fornøje mig med på rejsen og i sofa
en oppe i den norske hytte. I år bliver det noget lækkert, blødt sort-blåt alpaka fra Sandnes Garn. Helt uforståeligt sat ned til halv pris, fordi farven udgår. Så meget desto bedre for mig, jeg kaster mig ud i opskriften. En sengetrøje, men mit håb er, at jeg kan bruge den i hverdagen til alt mit sorte tøj. Hvis den bliver færdig (det er pind 3). Og hvis den passer…
