Sommerstrik gange to

I sommer for længe siden sad jeg med først lyseblå, entrådet uld og strikkede en sweater, opskriften var Smell the rain fra Drops, men modificeret med tyskervendinger i nakken. Det var den slags entrådet garn, der trækker skævt, hvis man strikker glatstrikning, så jeg måtte finde en opskrift med lidt rib-agtigt. Jeg er vild med farven. Dernæst kastede jeg mig ud i dobbelt, tynd mohair, som jeg før har brugt til trend på væven. Men jeg ønskede mig en råhvid bluse, og denne, frit efter Helene Arnesens Lucrezia i bogen “Fabel knitwear”, blev ret vellykket. Ærmerne er med vilje ret lange, så de kan pose lidt over elastikken ved håndleddet.

Båndvæven, nu med styr på sagerne

Jeg har indtil nu ikke været så dus med båndvæven, og senest måtte jeg google en engelsk vejledning i at sætte én op, fordi jeg døjede med løse tråde. Nu har jeg så til gengæld lært at sætte den op – også så jeg udnytter alle de mærkelige pinde og kan væve et længere bånd. Det er dét, jeg elsker ved at væve. Jeg bliver aldrig færdig med at lære nyt.

Victoriatiden er her igen

Jeg blev udfordret, da en veninde i foråret forærede mig en strikkebog, “Fabel Knitwear” af Helene Arnesen. Hun kunne godt tænke sig en af modellerne, Victoriana, som jeg så i første omgang strikkede (ja, af rester fra mit bugnende lager – igen) til mig selv for at se, hvor vanskelig den var. Den blev smuk, men de voldsomme ærmer gør den spektakulær og, tænker jeg, en lille smule vanskelig at have plads til under en vinterjakke.

Restebluse til den tyske forbindelse

Jeg var så begejstret for at strikke den blå V-bluse oppefra og ned, at jeg måtte have gang i et eksemplar mere. Denne gang i røde garnrester – den blev til en fødselsdagsgave til min tyske svigerdatter, der jo desværre er flyttet til München sammen med sønnike. Men heldigvis er det muligt at nå frem og tilbage pr. tog eller bil i løbet af en dags tid; så vi kan holde forbindelsen varm.

Meditation er noget individuelt

Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.

Strik mod kløe på ryggen

Jeg har slidt en gammel, færdigkøbt skrubbedims til at have med ind under bruseren op – i en grad, så noget måtte gøres. Fiskegarn i såvel enkelt som dobbelt blev afprøvet – jeg landede på dobbelt, 26 masker og en aftens arbejde. Voila! På foto nedenfor ses mit første forsøg, som blev lidt for langt, senere strikkede jeg et par flere til små gaver og tilpassede længden.