Individuel opgave

Som hjemmeopgave i sommervarmen – selvfølgelig pga. det udskudte kursusmodul i januar 🙁 – har jeg muntret mig med den såkaldt individuelle opgave. For mig har det ikke været anderledes end de andre hjemmeopgaver, eftersom jeg laver alting selv og ikke er i vævekreds el. lign. Denne hedder gåseøje og er baseret på en 2/2-kipper. Den binder ikke i siderne, når man vender væveretningen, og en del af udfordringen var at finde på forskellige løsninger på det problem. Selvfølgelig landede jeg på min yndlingsfarve, blå, men måtte også lave et par prøver med andre farver for at vise kontrasten.

Modul 1.3 veloverstået

Det tredje modul på første år af Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning er veloverstået. De lidt kortere moduler på fire dage gør, at vi kun når at lave tre prøver. Det er også fint, især når de er så sjove som disse. Fra venstre er det lancerede tråde i uld, en tæppeprøve i striber og lancerede tråde i bomuld. Til sidstnævnte opfandt jeg en del af mønstret ud fra en bemærkning, der faldt i lokalet, om at “så må I selv skaffe vinen til i aften”. Vips, så kom der grønne flasker med i vævningen 🙂 Til gengæld blev de blomster, min makker og jeg havde tegnet – nederst på prøven – ikke så vellykkede.

Tern på otte skafter

En af hjemmeopgaverne her i foråret har været en smukt ternet prøve i hør 16/2 og 1-trådet uld. For sjov brugte jeg resten af trenden til et stykke stof med den grågrønne bomuld/silkeblanding, jeg har en del stående af. Den er jeg lige kommet i gang med øverst på billedet herover. Desværre fik jeg ikke læst opgavebeskrivelsen ordentligt, så mine prøver i rene tern måtte suppleres med en af de grågrønne. Jeg havde overset, at man skulle lave halvdelen af prøverne stribede (dvs. undlade at skifte til den modsatte tern).

Mere hør til samlingen

Hør kan man ikke få for meget af, med mindre det er alt for tyndt – f.eks. hør 16/1, der knækkede helt vildt for mig i mine myggtjällprøver. Dette var på tilbud hos Garnspecialisten og er superlækkert at bruge. Jeg har dog til gode at forsøge mig med det til trend.

To kilo blåt og to kilo cowboyblåt hør, 1-trådet, ca. 7000 m/kg.

Noget at stræbe efter

Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning varer fire år, og jeg er godt i gang med det første. Tilfældet ville, at de 12 færdiguddannede vævere, som sprang ud her i forsommeren, holdt deres afgangsudstilling i Horsens, blot få hundrede meter fra mit hjem. Jeg måtte hen og se det, selv om det var med en vis bæven. Det blev en dejlig og ikke helt så skræmmende inspirationstur, som jeg havde frygtet. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at de 12 projekter var så forskellige og så personlige. Nu kan jeg gå i gang med at tænke på, hvad mit projekt skal være om tre år.

En dejlig dag på Hørvævsmuseet

Min gode veninde gav mig en gave, som jeg sent vil glemme: en tur med indlagt frokost og besøg på Hørvævsmuseet på Fyn. Jeg har længe haft en folder liggende om museet, men er aldrig kommet af sted. Min veninde, der er så langt fra håndarbejdsinteresseret som næsten muligt, foreslog destinationen til glæde for mig – og fordi hun synes, at nørderi af enhver slags er fascinerende. Efterfølgende sendte hun mig 15 fotos af mig, der står og spørger rundviseren om alt muligt. Ja, jeg er en nørd! Hørvævsmuseet er spændende at besøge for alle, der har enten væve- eller (landbrugs)historie som interessefelt. For mig var det mest interessante dog en skaftevæv, der lignede min egen. Det der med flere tusinde tråde i en damask- eller jaquardvæv siger mig ikke så meget rent personligt. Så er det jo ikke et håndværk længere.

Principper er til for – at brydes?

Indtil nu har jeg været rimeligt stålsat på ikke at væve i andet end rene naturmaterialer. Bomuld, hør, uld, silke – ja tak! Pludselig havde Garnspecialisten et tilbud, hvor jeg måtte bøje mit princip: Bomuld med 3 pct. polyamid. Det var selvfølgelig meget, meget billigt – og blev leveret uspolet, så jeg atter fik givet mig selv ekstra arbejde. Nu bliver det spændende, om det kan bruges til at væve af.

Endelig i Skals igen

April oprandt, og endelig kunne vi samles på vores væveuddannelse. For mig er det en stor glæde at gense de samme vævere – det har jeg ikke oplevet før i mine snart 10 år som væveentusiast. Jeg drog hjem med prøver, der ikke alle var som ønsket. Men jeg går jo også på uddannelsen for at lære.