I et anfald af ubeslutsomhed – og af angst for at give mig i kast med gulvtæppe som afslutningsprojekt – fik jeg før sommerferien den idé at lave et kæmpestort vægtæppe i stedet. I dobbeltvæv som den lille, smukke regnbueprøve fra et af de seneste kurser. Som en prøve satte jeg en mindre vævning i gang med noget af det garn, jeg har på lager. I forskellige tykkelser, så trenden blev både 1-, 2- og 4-trådet. Det var mildest talt en misforståelse. Forskellige garner arbejder forskelligt, det siger sig selv; og derudover bandt vævningen ikke imellem ternene, som den lille prøve gjorde oprindeligt. Og i stedet for at opsøge nogle af mine væveveninder for at finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, knoklede jeg bare videre, inderst inde stærkt utilfreds. Jeg ville smide det hele ud, men zigzaggede og vaskede alligevel – og så endte de med at blive helt brugbare alligevel, men ikke min fineste stund. Vægtæppedrømmen? Dén afmonterede min mand en dag, da han sagde den forløsende sætning: “Du kan jo slet ikke lide vægtæpper”. Nå nej, det kan jeg jo ikke …
Forfatterarkiv: dorthe-admin
Designproces; en øjenåbner
En juniweekend i Skals gjorde mig lidt klogere på, hvad jeg skal lave som afsluttende projekt. Især det fine moodboard i blå nuancer foroven til venstre var en øjenåbner. Tænk, at jeg fandt det fantastiske Ritt Bjerregaard-citat, “Jeg er ikke bange for at dø”. Det passer jo ikke, jeg har så meget vævning, jeg gerne vil nå. Men det er en virkelig vidunderlig sætning at sige for sig selv samt have hængende; hver dag er en gave.
Weekenden strøg af sted med øvelser, hvor vi skulle eksperimentere med først striber, siden tern – så arbejdede vi med moodboard’et og til sidst med skabeloner i papir som en læring i, at det ikke altid er nødvendigt at væve prøver først, man kan også arbejde med vikleprøver og farvekridt på papir. En anelse mindre arbejdskrævende end at sætte væven op.
Blomster i orange nuancer
Naturture til inspiration
En tur ud i naturen er for mig en nødvendighed. Faktisk er mit nye liv med daglige pendlerture fra Horsens til Aarhus lidt belastet af det, for jeg kommer ikke ud at gå med hunden på daglig basis. I stedet må jeg stjæle mig til et kig på vandet i Horsens Fjord, når jeg cykler ind til toget om morgenen. Og spadsereturen gennem Aarhus midtby kan vist ikke kaldes en naturtur, lige meget hvordan man vender det. Men en gang imellem lykkes det – herover fotos fra Løgumkloster med min svigerinde som ufrivillig fotomodel; men hendes bluse matchede simpelthen den smukke port spot on! Og nederst et glimt af Bryrupbanetoget fra – endnu – en vandring ad Bryrupbanestien.
Restebluse til den tyske forbindelse
Jeg var så begejstret for at strikke den blå V-bluse oppefra og ned, at jeg måtte have gang i et eksemplar mere. Denne gang i røde garnrester – den blev til en fødselsdagsgave til min tyske svigerdatter, der jo desværre er flyttet til München sammen med sønnike. Men heldigvis er det muligt at nå frem og tilbage pr. tog eller bil i løbet af en dags tid; så vi kan holde forbindelsen varm.
Mapperne er nu fuldendte
Jeg måtte lave mine mapper færdige i foråret, så de kunne blive bedømt som afslutning på væveuddannelsens tredje år, uden at have rester af en helt bestemt trend. I oktober sidste år vævede vi en lille prøve kaldet “Plaid til udfold” – dvs. det er en metode til at kunne væve fx en bred plaid, selv om man kun har en smal væv. Selve prøven fik vi i første omgang ikke med hjem, fordi de hang sammen to og to, idet vi i samme ombæring lærte at lave frynser på væven. I januar, da vi var på Skals igen, fik prøverne så en tur i sæbevand og blev valket eller filtet, så uldgarnet i frynserne arbejdede sig helt ind i sig selv og bare kunne klippes over. Ikke noget med knuder for enden. Mageløst. Men da jeg kom hjem, manglede jeg en rest af den mørkegrå og karrygule trend. Heldigvis hjalp en væveveninde fra mit hold, selv om hun bor i Nordjylland – så nu er mapperne fuldendte!
Håndvævede håndklæder til zoneterapeuten
Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂
Dobbeltvævning i poseform, helt 80’er
Tredje år på væveuddannelsen bød på en individuel opgave i form af dobbeltvævning i poseform. Med opsætningen kan man væve rundt (poseform), lukket (til en kant forneden på posen) og i to adskilte lag til fx en løbegang – eller en klap, hvis man nøjes med at væve det ene lag nogle centimeter. Helt forunderligt. Jeg begik den fejl at bruge fire 80’erinspirerede farver, der to og to var så tæt på hinanden, at det voldte mig en del kvaler i opsætningen. Men det lykkedes, og jeg fik lavet en hel stribe små poser, kuvertpunge og prøver til mine mapper. Nedenfor to sider af den samme lille posetaske, og under dem et udvalg af de færdige produkter.
Meditation er noget individuelt
Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.
Skals, faguddannelse lakker mod enden
Helt utroligt var jeg i januar på mit sidste praktiske ophold på den fireårige faguddannelse i skaftevævning. Vi mangler stadig over et år, men det sidste år består af en selvstændig afslutningsopgave, så det er lidt anderledes skruet sammen. Dobbeltvævning var temaet for januarmodulet, og der blev bandet lidt undervejs. Den grønstribede prøve herover var mit andet forsøg på et dobbeltvævet gulvtæppe, og med mine tanker om at væve tæppe som afsluttende prøve huede det mig ikke, at jeg åbenbart er så dårlig til det 🙁
Alle prøver bliver klippet ned, og man får sine egne med hjem. Her får de så afslutninger, ender bliver hæftet og klippet af, man vasker sine prøver og lægger dem til sidst i mapper sammen med materialeprøver. Alt med det formål at have mapperne med opskrifter og prøver til evig eje og glæde.
En særlig spøjs oplevelse var det at væve Puddelhund, en prøve i et aktivt garn, der reagerer på vand. Helt normal ser prøven ud – og efter at have været i vand er den helt trukket sammen.