Den musikalske yngstedatter skulle også have en mønstertrøje fra mors hånd i julegave. Jeg eksperimenterede lidt med ternet papir og tanken om at inkorporere ensfarvede noder som baggrund for den stribeeffekt, der er i Marianne Isager-modellen (som hedder Pacific, men jeg har modereret den lidt). Men det gik ikke, jeg for vild i at tælle hhv. baggrunds- og nodemasker. Så trøjen endte med at blive fuldstændig enkel – og ret flot, når jeg selv skal sige det. Jeg var især glad for, at hun accepterede mit farvevalg, som jeg (igen) var stærkt i tvivl om. Nu har jeg sagt til de to unge damer, at næste gang, jeg skal strikke til dem, må de hellere vælge mønster og farver på forhånd. 
