Skiferie med hue og tørklæde

Jeg drog på skiferie med hele to strikkeprojekter. Efter at have fabrikeret trøjer til hele familien i løbet af de seneste år var jeg lidt i tvivl. Ældstedatter Thea mente dog nok, at hun kunne bruge en hue. Især en med mønster foroven og en rullekant forneden. Okay, det blev en tillempet version af en Drops-opskrift fra nettet – for det der med lige at opfinde et huemønster var lidt svært. Men den unge dame tog den straks i brug, da den var færdig midt på ugen. Derefter stod den på et stort, kniplingemønstret tørklæde til mig selv. Det er et stort arbejde og faktisk endnu ikke færdigt – mere om det senere. Udsigten fra storhytten i Trysil fejlede ingenting, ej heller føret undervejs på langrendsturene …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *