Mission: Find en væv

Dilemma, dilemma, dilemma. Har været ude hos Anna og set hendes dejlige Lervad-væv, som hun vil sælge med ALT udstyr, bøger, garn mv. Men, men, men: Den er lidt for klejn, væven, kun 120 cm kambredde og føles lidt lille til mit store – jeg er 184 cm høj – korpus.

Derfor er jeg nu i tænkeboks, hælder pt. mest til at kaste mig over en Glimåkra-væv, som jeg kan købe hos Karen Birgitte i Yding. Hun tager den op fra kælderen, så jeg kan se på den i morgen… Men da hun væver videre på sine – flere – andre væve, følger der ikke noget udstyr med. Det må jeg så ud og lede efter på det frie marked!

En tanke om “Mission: Find en væv

  1. Hej Dorthe.
    Det er længe siden, det var august, men jeg har først set din side nu. Jeg har en Glimåkra skaftevæv med 8 tramper, 8 skafter og en vævebredde på 160 cm – og jeg kan ikke væve længere pga brystkræft. Min venstre arm kan ikke klare det. Derfor har væven været gemt væk nogle år og jeg må nu indse, at jeg ikke kommer i gang igen. Der er en del udstyr til….
    Interesseret? – så mail lige.
    Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *