Så sgu da også …

De sære farver i trenden bliver mildnet lidt, når der som her er hvidt garn i kanten og gulgrønt i selve viskestykket.

Jeg er i gang med endnu et projekt viskestykker, og det går fint. Hver farve i islætsgarnet giver et nyt udtryk. Men en ting har drillet, og det er et fint, elastisk garn, som jeg har brugt til kanter – et trick, jeg lærte af Winnie Poulsen, sidst jeg var på Skals Håndarbejdsskole. Jeg fik simpelthen vundet for stor en portion op, og garnets to tråde filtrede sig uhjælpeligt ind i hinanden. Det kostede en hel del dyrebart garn. Så sgu da også ….

Jeg måtte klippe mig vej gennem garnet, og langt det meste af det endte i papirkurven 🙁

Færdige håndklæder

Kæmpestore og meget stive. Og grimme. Det er ikke så flatterende, de ord der er at hæfte på de håndklæder, jeg fik lavet i dette efterår. Der er ikke så meget at gøre ved det. Tror at stoffet er fint nok, og at de kan udfylde deres formål – at tørre én, når man har været i havet eller svømmehallen. Stivheden går af i vask, så meget ved jeg da.

Næææh – er det til mig?

Jeg har igen ønsket mig noget væverelateret af min far i fødselsdagsgave. Og se, om han ikke hører min bøn: En bette hylde, som nu hænger på væggen ved siden af min væv. Lige med plads til radio, kaffekop, ekstra garn – og så en holder til at sætte min mobiltelefon på. Perfekt! Især fordi min vævebænk, som jeg fik af ham sidste jul, kan vippe i sædet. Ikke så trygt at stille kaffekoppen på den 🙂

Håndklædemisere

Stoffet til min anden håndklædeudfordring er færdigt. Jeg har været superglad for at arbejde med hør- og bomuldsgarnet fra Garn Specialisten, men er mildt sagt ikke tilfreds med det samlede farveindtryk. Vævet stof kommer bare nemt til at se så – ja, hjemmelavet ud. Det er naturligvis også meningen, kan man indvende. Men denne gang har jeg bare fået lavet en efter min mening lidt for mærkelig farvekode i trenden. Nogen bliver udsat for håndklæderne som julegave 🙂 så lad os håbe, at de dur, selv om de er grimme.

En ny, fast garnleverandør?

I alle de syv år, jeg har ejet min væv, har jeg været på mere eller mindre permanent garnjagt. Det er bare svært at finde en leverandør af vævegarn. Dels skal man bruge usandsynligt store mængder, der nemt kommer til at koste en formue. Dels er jeg en af et trods alt meget lille antal damer, der dyrker vævning som hobby. Derfor er de fysiske butikker, som sælger vævegarn, meget sjældne. Men nu har jeg opdaget Garn Specialisten, der ikke sælger nyproduceret garn, men opkøber restpartier fra overskudsproduktion i tekstilindustrien. Fan-tas-tisk! Bæredygtigt, billigere end nyt garn – og rigeligt til mit formål, trods alt. Det gråblå garn til højre – og herunder – er tynd hør, som jeg bruger som islæt i mine nye håndklæder. Det grønne og gule er sytrådstynd bomuld, som jeg nok lægger dobbelt og ligeledes vil bruge i håndklæderne.

Det virker!

Jeg har fået gang i de nye håndklæder – dejligt! Skytten falder ikke på gulvet, og jeg kan bruge min spreder for første gang. Det bliver ikke så pænt, som jeg kunne ønske, men sådan er det jo, når man skal have bund i sine rester. I øvrigt ændrede mit første håndklædeprojekt struktur og udseende i vask, så man kan alligevel ikke helt regne med noget på forhånd.

En trend af rester

Jeg har så mange rester af Nialin – halvt bomuld, halvt hør – liggende, at jeg vover at sætte en trend op til en ny omgang håndklæder i dette garn, selv om det er noget tykkere end det tynde, tynde bomuld, som jeg brugte til det seneste projekt. Men jeg har lyst til at udforske håndklæder noget mere, og det går altså lidt hurtigere med dette cottolin 22/2.
Jeg ender med at bomme det til 6 tråde pr. cm – og tænker, at det måske slet, slet ikke dur. Sæt jeg har trendet det for løst, så skytten ryger på gulvet hele tiden?

Færdige håndklæder

Så er mine første håndklæder nogensinde færdige. Et kæmpe arbejde, men jeg er godt tilfreds med kvaliteten. To af dem ryger straks videre til en veninde, som er den heldige ejer af et lille sommerhus ud til vandet. Disse håndklæder og sommerhuset kommer til at klæde hinanden, er jeg sikker på. Desværre viste det sig, at de krymper helt vildt meget i vask. Erfaret ved selvsyn, eftersom vi selv beholdt de to sidste håndklæder. Så bredere og længere – næste gang 🙂

Håndklæder og Game of Thrones

De 983 tråde tynd bomuld skal blive til fire håndklæder i dobbelt- og vaffelvævning, hvert 70 x 140 cm. Islæt er hhv. bomuld og coloelastic til fold samt blå hhv. råhvid hør 16/2 til selve håndklædet.To af dem er beregnet til en gave, de sidste vil jeg beholde for at afprøve kvaliteten. Når man er vant til frottéhåndklæder af købeslagsen, er det svært at forestille sig, hvordan disse vil være at bruge. Jeg omtaler dem som hammam-håndklæder – ikke at jeg selv har prøvet at frekventere en hammam, men jeg forestiller mig, at de vil være egnede til sådan et tyrkisk bad.

Imens jeg væver, ser jeg Game of Thrones. Mine nu hjemmefraflyttede børn fik mig lokket med til at se serien, da den i sin tid blev sendt – men jeg er faldet fra efter sæson 4 eller 5 cirka. Nu har jeg tid og lyst til at (gen)se den, og det skal gøres grundigt, så jeg er begyndt helt forfra. Det kører udmærket, jeg væver og har pc’en stående til højre for væven på en stol med en kasse ovenpå. Og da jeg har set den før, behøver jeg ikke at være 100 pct. koncentreret om de blodige scener 🙂

983 tråde, det er mange

For første gang har jeg skåret en trend med næsten 1.000 tråde. Jeg kunne endda ikke benytte mig af tricket med at tage to tråde ad gangen, fordi trenden skulle være stribet med skiftevis 17 tråde hvid og 8 tråde blålilla. Jeg var først ved at stå og regne på, hvordan jeg skulle køre den blålilla dobbelt, når jeg kun havde en cone med det garn. Men så gik det op for mig, at det ulige tal i det hvide garn jo gjorde det helt umuligt at lave totråds-genvejen. Suk. Men det lykkedes, og jeg fik efterfølgende også bommet, med hjælp fra min søde og heldigvis ganske afslappede husbond. Der var nemlig to trendtråde, der knækkede under bomningen – gisp! I Paulli Andersens Vævebogen fremgår det utvetydigt og med versaler, at der IKKE må knække tråde under bomningen. Jeg var lige ved at opgive (ikke mindst ved tanken om de fire kilo bomuld, jeg har investeret i), men manden min fik mig beroliget, og jeg fik fikset de knækkede tråde. Det svære var, at det tynde bomuld 16/2 klistrede en smule sammen, og jeg måtte hele tiden være over det for at forhindre, at det knækkede igen.