En del af en tidligere kollektion af store badehåndklæder er tilflydt min svigerinde i København. Og håndklædet er blevet godt brugt, kunne jeg se, da jeg sneg mig til at tage et foto på deres badeværelse. Dejligt, at mine fabrikationer kan anvendes, det er det jeg godt kan lide ved at væve boligtekstiler. De kan bruges til noget.
Min bror, der bor i Canada, fyldte rundt i foråret, og jeg måtte gøre noget. Viskestykkerne tog så lang tid, at jeg ikke kunne nå at komme i gang med et tørklæde til ham, så i stedet tog jeg en masse billeder af først den sidste del af viskestykkeprocessen og så hele opsætningen af det nye, stærkt farvede projekt. Han fik hver dag i en periode et nyt foto tilsendt – jeg kaldte det en fødselsdagskalender. Nu er tørklædet klart; sammen med nogle flere, som skal sættes til salg. Tørklæderne er vævet i tyndt bomuld.
De små makeuppunge syet af håndvævet stof skal også gøres klar til julemarkedet. Altid rart at kunne sælge noget ikke alt for dyrt. Jeg arbejder på at gøre afslutningerne på lynlåsene pænere. Når man som jeg ikke er en ørn til syarbejde, kan det godt tage noget tid.
I slutningen af april blev jeg endelig færdig med en masse viskestykker i halvdrejl. Jeg arbejder på at få en bunke produkter klar til et julemarked i Aarhus i november, og dette er et led i den proces. På billedet herunder ses den allersidste del af vævningen, her har jeg gjort det til en vane at tømme spolerne. Det kommer der altid små, lækre stykker stof ud af, som jeg kan bruge til at sy små makeup- og andre punge af.
En forårsdag drog min mand og jeg til København, inviteret af gode venner, for at støtte dem i deres “brug byens kulturelle tilbud mere”-mission. De havde spurgt, om ikke udstillingen med Anna Thommesens vævede tæpper var lige noget for os (læs: mig). Jeg er jo ikke meget for billedvævning, som jeg henregner hendes værker til. Men smukke er de, klart. Mest fascinerende fandt jeg dog hendes livshistorie, hvor hun forlader et ægteskab for at følge en otte år yngre mand, der også var kunstner. Og så rummer udstillingen hendes ansøgninger fra 1960’erne om – med kun få tusinde kroner i arbejdsløn – at vinde udsmykningsopgaver. Et tidsbillede.
En opfordring fra en kunde fik mig til at væve babytæpper for første gang, og der blev tre tæpper. Lækre og bløde og i råhvid/beige. Som mor til børn født i 1990’erne forstår jeg ikke rigtig den farvetone, børn af i dag går klædt i. Farverne larmer i hvert fald ikke, som børnetøj og -udstyr gjorde for 30 år siden! Materialet er igen merino fra Garnspecialisten, der er lækkert blødt og kan vaskes i maskine. De to af tæpperne er til salg under fanen Produkter.
Jeg bliver nødt til at gemme mulige vævemønstre her, for jeg falder somme tider over nogle, der må kunne bruges ved lejlighed. Den til venstre er jo cirkler – og så kun på 4 skafter. Den til højre har jeg døbt Harlekin. Det må kunne bruges til håndklæder.
De blev sådan set flotte nok, de bøvlede håndklæder på en trend af entrådet hør. MEN jeg lover det – aldrig mere hør i trenden, med mindre jeg er absolut sikker på at det kan holde. Det knækkede, som var det betalt for det, så der var en del reparation efterfølgende. De fleste er heldigvis solgt videre, men de orange er endnu til salg under Produkter.
Lige før sne og is satte Danmark i dybfryseren, vævede jeg de smukkeste lyseblå og hvide tørklæder. De blev straks solgt videre, det dobbeltvævede mønster er populært. Merinoulden fra Garnspecialisten er skøn at arbejde med.
Min faster har gavmildt foræret mig en pengegave, og sådan nogle tusindlapper kan brænde i lommen længe, mens jeg tænker på, hvad de mon skal bruges til? Svaret blev garn fra Garnspecialisten, min yndlingsgarnpusher. Efterhånden er jeg trænet i at se løbelængder og anvendelsesmuligheder, så jeg ikke køber noget alt for sytrådstyndt eller på anden vis uanvendeligt. De 5.000 kr. blev til tynd merino, et par kæmpe kegler bomuld 16/2, lidt silke og gul samt mørkeblå bånd-bomuld. Det sidste har jeg endnu til gode at bruge, men man bliver jo fristet…