Det skræmmende gardin

Det er mindst et år siden, at jeg købte stort ind af bomuld 16/2 med henblik på at væve gardiner til vores soveværelse. Projektet var alligevel noget af en mundfuld, så jeg har været igennem først et håndklædeprojekt i samme garn – og det drillede noget så grusomt i opsætningen, så det gjorde mig ikke mere modig. Derefter coronaviskestykkerne, som endelig er færdige. Men så. Nu bliver jeg nødt til at forsøge. 1200 tråde, og de klistrer noget så forfærdeligt under bomningen. Igen var der et par tråde, der knækkede undervejs, men guidet af min tålmodige bommemakker (læs: husbonden) fik jeg de 10 meter lange tråde bommet færdig. Pyh.

En ny tid venter

Coronaåret 2020 er lagt bag os, men foreløbig er der ikke meget fest og farver over 2021. Selv indleder jeg året med måle en trend til pudebetræk og muleposer op. 100 pct. mohair, 9 meter x 704 tråde. Det er ikke så ringe endda, isolationen skal jo udnyttes til noget. Hunden syntes godt nok, at det var et trættende og kedeligt arbejde …

Coronaviskestykker fortsat

Indimellem mit fuldtidsjob får jeg monteret viskestykkerne, der ikke rigtig ligner noget. Men brugbare er de bestemt. Dovenskab har fået mig til at væve enkeltdele af trenden op til et par håndklæder i stedet for viskestykker – selv om en af de vævere, jeg har mødt, holdt på at håndklæder skal laves i en “boblet” binding. Denne er helt flad. Men jeg har regnet forkert, da jeg satte trenden op, så den er simpelthen for bred til viskestykkernes korte led. Til et håndklæde, derimod, går det fint.

Så sgu da også …

De sære farver i trenden bliver mildnet lidt, når der som her er hvidt garn i kanten og gulgrønt i selve viskestykket.

Jeg er i gang med endnu et projekt viskestykker, og det går fint. Hver farve i islætsgarnet giver et nyt udtryk. Men en ting har drillet, og det er et fint, elastisk garn, som jeg har brugt til kanter – et trick, jeg lærte af Winnie Poulsen, sidst jeg var på Skals Håndarbejdsskole. Jeg fik simpelthen vundet for stor en portion op, og garnets to tråde filtrede sig uhjælpeligt ind i hinanden. Det kostede en hel del dyrebart garn. Så sgu da også ….

Jeg måtte klippe mig vej gennem garnet, og langt det meste af det endte i papirkurven 🙁

Færdige håndklæder

Kæmpestore og meget stive. Og grimme. Det er ikke så flatterende, de ord der er at hæfte på de håndklæder, jeg fik lavet i dette efterår. Der er ikke så meget at gøre ved det. Tror at stoffet er fint nok, og at de kan udfylde deres formål – at tørre én, når man har været i havet eller svømmehallen. Stivheden går af i vask, så meget ved jeg da.

Næææh – er det til mig?

Jeg har igen ønsket mig noget væverelateret af min far i fødselsdagsgave. Og se, om han ikke hører min bøn: En bette hylde, som nu hænger på væggen ved siden af min væv. Lige med plads til radio, kaffekop, ekstra garn – og så en holder til at sætte min mobiltelefon på. Perfekt! Især fordi min vævebænk, som jeg fik af ham sidste jul, kan vippe i sædet. Ikke så trygt at stille kaffekoppen på den 🙂

Håndklædemisere

Stoffet til min anden håndklædeudfordring er færdigt. Jeg har været superglad for at arbejde med hør- og bomuldsgarnet fra Garn Specialisten, men er mildt sagt ikke tilfreds med det samlede farveindtryk. Vævet stof kommer bare nemt til at se så – ja, hjemmelavet ud. Det er naturligvis også meningen, kan man indvende. Men denne gang har jeg bare fået lavet en efter min mening lidt for mærkelig farvekode i trenden. Nogen bliver udsat for håndklæderne som julegave 🙂 så lad os håbe, at de dur, selv om de er grimme.

En ny, fast garnleverandør?

I alle de syv år, jeg har ejet min væv, har jeg været på mere eller mindre permanent garnjagt. Det er bare svært at finde en leverandør af vævegarn. Dels skal man bruge usandsynligt store mængder, der nemt kommer til at koste en formue. Dels er jeg en af et trods alt meget lille antal damer, der dyrker vævning som hobby. Derfor er de fysiske butikker, som sælger vævegarn, meget sjældne. Men nu har jeg opdaget Garn Specialisten, der ikke sælger nyproduceret garn, men opkøber restpartier fra overskudsproduktion i tekstilindustrien. Fan-tas-tisk! Bæredygtigt, billigere end nyt garn – og rigeligt til mit formål, trods alt. Det gråblå garn til højre – og herunder – er tynd hør, som jeg bruger som islæt i mine nye håndklæder. Det grønne og gule er sytrådstynd bomuld, som jeg nok lægger dobbelt og ligeledes vil bruge i håndklæderne.

Det virker!

Jeg har fået gang i de nye håndklæder – dejligt! Skytten falder ikke på gulvet, og jeg kan bruge min spreder for første gang. Det bliver ikke så pænt, som jeg kunne ønske, men sådan er det jo, når man skal have bund i sine rester. I øvrigt ændrede mit første håndklædeprojekt struktur og udseende i vask, så man kan alligevel ikke helt regne med noget på forhånd.