Så lykkedes det på et par travle fridage at få skåret en trend i tyndt kamgarn, få den
forkammet og – med hjælp fra min næsten slet ikke modvillige mand (gad vide, hvad enlige kvinder gør?) – få bommet. Så nu er jeg klar til at sølle. I øvrigt forsøgte den søde mand at føre en telefonsamtale med højtaleren sat til, mens han skulle holde i de 320 uldtråde. Det lykkedes mildt sagt ikke ret godt, larmen fra vævens klonk-klonk, mens jeg drejede bagbommen, gjorde det kropumuligt for hans bror at høre ham. Næste gang må det blive med øretelefoner, hvis manden min absolut skal foretage sig andet, mens han hjælper mig 😉 På det nederste foto er jeg liiige kommet i gang med at sølle.