Hov, jeg kom lige til at begynde på en karklud. Det er ellers et stykke tid siden. Der ligger 11 færdige karklude og 3 køkkenhåndklæder på min “færdig-hylde”, så det er ikke ligefrem fordi jeg mangler. Men jeg har mængder af bomuldsgarn på lager, og den lidt vanskelige snoningstrøje, som jeg er i gang med, er ikke til sene og trætte aftener. Den kræver lidt koncentration. Så er det godt at have noget nemt ved siden af, så hænderne har noget at lave.