Fødselsdage kommer og går, men nogle gaver gør større indtryk end andre. Denne gang var den ubetinget bedste, at min far – pensioneret, men stadig meget aktiv snedker mv. – havde fabrikeret et trendbord til mig. Komplet med pinde til at lave skellet om. Kan skilles ad, når det ikke er i brug. I alt har han brugt ganske få hundrede kroner på noget, som koster over 4.000 kr. i handlen – og det blot ud fra at se på et foto. Sejt. Det første vævearbejde, hvor trenden er målt op på det nye monstrum, er allerede i gang… 🙂
