En sproglig finurlighed har slået mig på det seneste. Dels i morgenradiofladen en dag, da en kvindelig ekspert blev ved og ved med at bruge udtrykket “Ka’ man sige…” – ofte flere gange i en enkelt sætning. Til sidst holdt jeg helt op med at høre efter, hvad hun talte om – ventede bare på næste, uundgåelige tilfælde af udtrykket. Tror hun brugte det lidt i stedet for “øøhh…”. Senere har jeg bemærket det hos en foredragsholder og i en YouTube-video. Måske er det bare mine fordomme, men det virker til at være et københavnerfænomen…?