Ikke for noget, men jeg er altså et rodehoved. Sådan i det stille, i hvert fald … mens ugerne går, og strålende solskinsdage afløses af mere almindeligt, dansk sommervejr – er det som om, at jeg kommer til at bruge fristunder mellem arbejdsdagene til at igangsætte små udendørs projekter, nyde haven, grillvejret, udflugter i det grønne eller bare samvær med familien. Om vinteren er jeg god til at udnytte tiden til at udforske vævningens mysterier. Men nu – håndarbejdet er i mine tanker og i mine hænder i form af strikketøj og lidt sytøj, og jeg har også fået farvet noget stof til kludetæpper. Men så kommer det ikke længere, og vævestuen er efterhånden ret fyldt af halv- og ufærdige projekter. Nå, det bliver vel godt igen. Om ikke før, så i det mindste når ferien begynder om et par uger 🙂