En mulepose syet af kludetæppe!? Mit hoved eksploderede, da jeg så det i en butik i den lille by Westport tæt på min bror og svigerindes sommerhus i Ontario, Canada. Sådan en må jeg prøve at lave, håber min symaskine kan sy i tæppekvaliteten! Vi drog på sommerferie derovre for første gang i mange år og havde min mor på knap 82 år med. Det var en dejlig rejse, fyldt med familietid og gode minder. Og naturligvis en strikket bluse til min mor, påbegyndt i Billund Lufthavn.
En tur ud i naturen er for mig en nødvendighed. Faktisk er mit nye liv med daglige pendlerture fra Horsens til Aarhus lidt belastet af det, for jeg kommer ikke ud at gå med hunden på daglig basis. I stedet må jeg stjæle mig til et kig på vandet i Horsens Fjord, når jeg cykler ind til toget om morgenen. Og spadsereturen gennem Aarhus midtby kan vist ikke kaldes en naturtur, lige meget hvordan man vender det. Men en gang imellem lykkes det – herover fotos fra Løgumkloster med min svigerinde som ufrivillig fotomodel; men hendes bluse matchede simpelthen den smukke port spot on! Og nederst et glimt af Bryrupbanetoget fra – endnu – en vandring ad Bryrupbanestien.
Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂
Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.
Tænk sig, hvor heldig kan man være? Min svoger og svigerinde er de lykkelige ejere af et lille hus i Blekinge i Sverige. Da de bor i København, er det kun et par timers kørsel for dem, så de er der ofte. Indimellem kigger de ind i områdets genbrugsbutikker, og pludselig skrev de, om jeg var interesseret i billigt vævegarn? Jo tak, 50 svenske kroner for garn, der ellers koster tæt på 250 kr. Jeg sagde stort “ja tak” og fik for godt 700 danske kroner alt det, der er på ovenstående foto. På foto nedenfor et kort, jeg har fået af en kunstnerveninde, samt et foto af mig på den udstilling af mine vævede ting, som yngstedatteren satte op, i forbindelse med at hun skulle udgive musik – se indlægget “Irmgard og musik på vævning”. Nu pynter de begge på min store opslagstavle i vævestuen. Ren glæde!
Jeg har slidt en gammel, færdigkøbt skrubbedims til at have med ind under bruseren op – i en grad, så noget måtte gøres. Fiskegarn i såvel enkelt som dobbelt blev afprøvet – jeg landede på dobbelt, 26 masker og en aftens arbejde. Voila! På foto nedenfor ses mit første forsøg, som blev lidt for langt, senere strikkede jeg et par flere til små gaver og tilpassede længden.
Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.
Denne vinters frihed er bl.a. blevet brugt til at besøge vores søn, der er flyttet til München. En heftig køretur derned og retur, men den store sydtyske by ligger tæt på fantastiske bjerge, hvor man kan vandre og se smukke udsigter, hvor end man vender sig hen. Typisk mig kunne jeg også lige få et par væveinspirerende motiver med hjem.
I efteråret blev min afdeling på Jyllands-Posten/Finans såkaldt virksomhedsoverdraget – det vil sige, at papiravisen fremover skal laves uden for JP-matriklen i Aarhus. Vi fik alle tilbud om at følge med over til det eksterne firma, men valgte frivillige fratrædelser i stedet. Så nu har jeg for første gang i knap 30 år – bortset fra barselsperioder – tid i nogle måneder til at tænke på, hvad der så skal ske. Jeg kan nok også nå at væve lidt 😉 Det kan jeg jo ikke leve af, det er vanskeligt nok blot at få materialeprisen dækket ved at sælge væverier. Men pyt, jeg vil prøve at nyde friheden, før jeg når ind i fattigdommen.
Jeg markerede overgangen ved bogstaveligt talt at gå ind i det nye liv. Fra mit hjem i Horsens til min mors i Brædstrup. Det skete ad en dejlig natursti, som bl.a. fører over Den Genfundne Bro ved Vestbirk. Masser af væveinspiration undervejs, indtil min telefon pga. kulden gik helt ned.
Min datter Astrid Emilie Nørgaard dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i sommer og er nu debuteret med udgivelsen “Irmgard Irmgaard” – udgivelsen kan fortsat findes og downloades, hvor du normalt finder din musik – se også irmgaard.dk – Musikken er moderne klassisk med et twist, og numrene har titler som “The threads that connect us”, “The fabric we’re made of” og “Heirloom” (et fantastisk engelsk ord, der ud over at betyde “arvestykke” indeholder ordet “loom”, der jo betyder “væv”). Hun har nemlig hele vejen igennem været optaget af mine væverier, som hun forbinder med det at skabe musik. I forbindelse med udgivelsen i en pladebutik i København arrangerede hun en udstilling af en hel stribe af mine væverier. To store, ufærdige, som hænger bag hende på ovenstående foto – og mange små prøver og rester. Publikum til eventet kunne så købe adgang til at downloade musikken sammen med en lille, vævet stofprøve. Genial måde at skabe en fysisk “plade” på, når der nu ikke er en sådan 🙂
