På min spadseretur fra Aarhus H til jobbet i Mediebyen går jeg forbi ovenstående mur, der skifter udtryk alt efter årstid. Sådanne synsindtryk betyder meget for mig i det daglige. Også på hverdagens gåture med hunden smutter der sommetider et foto af en betagende udsigt med.
Min fødselsdag er allerede længe siden, men jeg fandt billedet nedenfor i gemmerne og tænkte, at det måtte bevares. Jeg skulle tidligt af sted på job og kunne derfor ikke nå det traditionelle morgenbord med gaver og rundstykker og selskab af familien. Normalt ville det ikke være et problem, eftersom familien for tiden kun består af min ægtemand – alle ungerne er flyttet hjemmefra. Men nu var yngstebarnet tilfældigvis hjemme, fordi hun havde skemafri på studiet – og se, hvilket bord jeg stod op til! Alle husets små væsner havde husket min fødselsdag. Det er da dejligt 🙂
En herlig dag i gode venners selskab blev tilbragt med at gå de syv kilometer rundt på Aarø med masser af væveinspiration til gemmekassen.
Vores skønne niece blev humanistisk konfirmeret i efteråret, det var en stor oplevelse at være med til. Jeg havde brugt en skøn fridag på forhånd på at kreere pengeindpakning – hun ønskede sig primært penge til en rejse til Japan, så det skulle naturligvis være sushi. Trusseindlæg er med deres lille klisterstrimmel geniale som basis, hvis nogen skulle få lyst at kopiere ideen.
En lillebitte hverdagsferie i november blev brugt til en vandretur ad Gendarmstien, de første 11 km på den danske side. Derefter overnatning i det sønderjyske og en smuttur til Flensborgs julemarked. Men det er på vandreturen, der findes væveinspiration 🙂
Endelig! kunne vi komme til en ordentlig fest igen. Det var et sølvbryllup hos gode venner, som egentlig rundede de 25 fælles år tidligere i år. Men som så meget andet var det blevet udsat. Heldigvis blev det et brag af en fest med dans i flere timer, herligt! Vi bidrog med en tale ved min husbond samt nogle papirhjerter, hvorpå gæsterne kunne skrive små hilsner. De blev samlet i en hjerteformet æske af pap pålimet vævet stof, jeg havde tilovers fra en tidligere vævning. Det blev helt vellykket, omend lidt skrøbeligt der hvor hanken er monteret.
En del af sommerferien blev tilbragt i skønne Plön, området er også benævnt holstenske Schweiz. Rent slaraffenland for naturelskere med velordnede vandre-, ride- og cykelstier samt uendelige muligheder for vandsport. Vi nøjedes dog med vandreture, så vores nye hund kunne vænne sig til at holde ferie med os. Lidt væveinspiration fandt jeg på ruterne.
Dette galleri indeholder 2 billeder.
Tænk, at tang på en sandstrand kan se så fint og flerfarvet ud. Ren væveinspiration. Hunden forsvinder helt i farvekombinationen. Find Pixi!
Resterne af gardinstoffet + en helt bette rest fra et tidligere viskestykkeprojekt kunne lige blive til tre poser. Jeg måtte liste dem op på knagerne i køkkenet, hvor vores viskestykker normalt hænger, for vi har for nylig sagt goddag til et nyt familiemedlem, halvandet år gamle Pixi. Hun bliver helt nervøs, når metalknagerne rører metalophænget – hvorfor ved vi ikke. Sådan er der mange ting, når man køber en voksen hund. Men ellers er hun super lækker og lige til at knuselske.
Til jul gav jeg også mig selv noget at arbejde med; svigerdatter Selina fik garn til et kæmpetørklæde, som jeg færdiggjorde i vinterferien. Undervejs agerede vores gamle cairnterrier Rust fotomodel. Det skulle vise sig at være sidste gang; i vinterferien i et sommerhus på Fyn fik han det langsomt dårligere, og lørdag kørte vi direkte fra Fyn til vagtdyrlægen, hvor vi desværre måtte sige farvel til ham. Han kunne om formiddagen ikke stå på benene, måske var det en diskusprolaps, måske en hjernetumor. Men knap 14 år er også en høj alder for en lille hund.
