Jeg blev udfordret, da en veninde i foråret forærede mig en strikkebog, “Fabel Knitwear” af Helene Arnesen. Hun kunne godt tænke sig en af modellerne, Victoriana, som jeg så i første omgang strikkede (ja, af rester fra mit bugnende lager – igen) til mig selv for at se, hvor vanskelig den var. Den blev smuk, men de voldsomme ærmer gør den spektakulær og, tænker jeg, en lille smule vanskelig at have plads til under en vinterjakke.