Grydelapper med elefanter i forskellige farver var det sommerstrikkeprojekt, det kunne blive til, mens jeg også skulle være codriver for min mand rundt på de svenske veje. Meget afslappende – men egentlig er de ikke så vellykkede, grydelapperne. For store og bløde, selv om jeg putter tyk uldfleece indeni. Der må produktudvikles!
Tag-arkiv: håndstrik
En kasse med arbejde i
Jeg kom til at bestille lidt garn hos Garnspecialisten – igen. Overvejede først, om jeg skulle smutte forbi pakkeshoppen på cykel, men heldigvis lagde jeg vejen omkring i bil. Det var en kæmpekasse fyldt med garn, der mestendels ikke var vundet op! Faktisk 3,6 kg angora merino, som jeg selv måtte få vundet op med håndkraft. En note til mig selv: Det er en god idé at tjekke sådan noget, før man trykker “køb” i onlinebutikken.
Julegave blev dømt ude
Jeg brugte ret lang tid i efteråret på til en julegave at gentage successen fra det gulgrønne kæmpetørklæde – denne gang med en kombination af lys søgrøn og hvid, totrådet uld. Det funkede bare ikke rigtigt. Tørklædet blev for tungt og klodset, efterhånden som det blev større. Jo mere jeg tænkte på modtageren og hendes farver, des mere ærgerlig blev jeg. I stedet endte det med en hurtig, rød løsning i det bløde angora merino fra Garnspecialisten. En lidt vild, juleagtig rød. Men superlækkert, varmt og let resultat.
Knaphuller i strik
Kæmpetørklæde til Canada
Mine fingre har længe kun villet strikke kæmpetørklæder. Det gulgrønne i et nemt hulmønster havde først ikke en modtager, men så kom min bror heldigvis hjem fra Canada, så jeg kunne sende det med ham retur til min svigerinde. Så nu bor de fine efterårsnuancer meget passende i Ontario, hvor træerne i sæsonen flammer op i både disse og mere rødlige farver.
Silketørklæde, 11 år efter
En veninde forærede mig pga. flytning en lille pose med fire nøgler lyserødt silkegarn. Det skulle have været et tørklæde, sådan med store huller. Men jeg får det aldrig lavet færdigt, sukkede hun. Den slags skal man ikke sige når jeg er i nærheden – jeg strikkede da bare tørklædet for hende. Slipmaskemønster over tre pinde, det var ret enkelt. Og da jeg nede i den lille pose fandt bonen, der var fra februar 2010, kunne jeg lime den fast på kortet til hende og skrive, at hun nok ikke havde regnet med at der skulle gå 11 et halvt år, før tanken om et lyst rosa tørklæde blev til virkelighed. Men det blev det.
Rødt og pink og et farvel
Til jul gav jeg også mig selv noget at arbejde med; svigerdatter Selina fik garn til et kæmpetørklæde, som jeg færdiggjorde i vinterferien. Undervejs agerede vores gamle cairnterrier Rust fotomodel. Det skulle vise sig at være sidste gang; i vinterferien i et sommerhus på Fyn fik han det langsomt dårligere, og lørdag kørte vi direkte fra Fyn til vagtdyrlægen, hvor vi desværre måtte sige farvel til ham. Han kunne om formiddagen ikke stå på benene, måske var det en diskusprolaps, måske en hjernetumor. Men knap 14 år er også en høj alder for en lille hund.
Theas tørklæde
Ældstedatter Thea fik et stort tørklæde i julegave, som hun straks tog i brug. Altid et kvalitetsstempel for en håndarbejder 🙂 Garnet er købt i dyre domme i tyske Würtzburg i sommer. Jeg går næsten altid målrettet efter at få garn med hjem, når vi er på tur. Dette her var en smule med forhindringer, idet jeg først havde valgt 10 nøgler garn, som jeg slæbte rundt på en halv dag. På et tidspunkt kom jeg til at se nærmere på det, og til min gru gik det op for mig, at der var syntetisk materiale sammen med ulden. Jeg havde simpelthen valgt et forkert garn på hylden. Husbond og hund måtte lægge sightseeingturen rundt i varme Würtzburg om sammen med mig, så jeg kunne nå forbi butikken endnu en gang før lukketid. Hurtigt valgte jeg noget 100 pct. uld, betalte 10 x 5 euro ekstra (!) og gik lykkelig ud igen. Jeg har det bedst med naturmaterialer.
Grydelapper med hjerter
Julegrydelapper – eller blot velegnede til at hænge i et sommerhuskøkken? Modtagerne, der er nygifte, må selv bestemme hvad de vil bruge dem til. Grydelapperne var sjove at strikke, men blev vist lidt for store. Det skal jo passe med et lige antal hjerter på hver side af grydelapperne.
Tre måneders arbejde
Min mor skulle selvfølgelig have en rigtig fin julegave et år efter, at min far døde. Fra sommer og tre måneder frem havde jeg konstant tyndt, pink silke/angora/merino-garn mellem fingrene for at strikke et kæmpetørklæde til hende. Det var en af de gaver, man glæder sig til at overrække. Garnet var fra Garnspecialisten og egentlig vævegarn. Hele tørklædet på 75 x 175 cm krævede kun hæftning af to ender – ved start og slut.