Jeg blev udfordret, da en veninde i foråret forærede mig en strikkebog, “Fabel Knitwear” af Helene Arnesen. Hun kunne godt tænke sig en af modellerne, Victoriana, som jeg så i første omgang strikkede (ja, af rester fra mit bugnende lager – igen) til mig selv for at se, hvor vanskelig den var. Den blev smuk, men de voldsomme ærmer gør den spektakulær og, tænker jeg, en lille smule vanskelig at have plads til under en vinterjakke.
Jeg var så begejstret for at strikke den blå V-bluse oppefra og ned, at jeg måtte have gang i et eksemplar mere. Denne gang i røde garnrester – den blev til en fødselsdagsgave til min tyske svigerdatter, der jo desværre er flyttet til München sammen med sønnike. Men heldigvis er det muligt at nå frem og tilbage pr. tog eller bil i løbet af en dags tid; så vi kan holde forbindelsen varm.
Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.
Jeg har slidt en gammel, færdigkøbt skrubbedims til at have med ind under bruseren op – i en grad, så noget måtte gøres. Fiskegarn i såvel enkelt som dobbelt blev afprøvet – jeg landede på dobbelt, 26 masker og en aftens arbejde. Voila! På foto nedenfor ses mit første forsøg, som blev lidt for langt, senere strikkede jeg et par flere til små gaver og tilpassede længden.
Vores søns kæreste kan godt lide et glas rødvin og ønskede sig ligefrem noget til at pakke vinboksen ind i. Heldigvis har jeg jo en hel strikkeopskriftsbog med Marius-mønstret, og heri findes både vinboksskjuler og andre mærkværdigheder. Hun fik den strikket i lidt julede farver, så kan den pynte op til den tid på året. Vinen må importeres til dem, for i München, hvor de bor, kan man åbenbart ikke rigtig finde bag-in-box i almindelige dagligvarebutikker. Mystisk.
Grydelapper med elefanter i forskellige farver var det sommerstrikkeprojekt, det kunne blive til, mens jeg også skulle være codriver for min mand rundt på de svenske veje. Meget afslappende – men egentlig er de ikke så vellykkede, grydelapperne. For store og bløde, selv om jeg putter tyk uldfleece indeni. Der må produktudvikles!
Jeg kom til at bestille lidt garn hos Garnspecialisten – igen. Overvejede først, om jeg skulle smutte forbi pakkeshoppen på cykel, men heldigvis lagde jeg vejen omkring i bil. Det var en kæmpekasse fyldt med garn, der mestendels ikke var vundet op! Faktisk 3,6 kg angora merino, som jeg selv måtte få vundet op med håndkraft. En note til mig selv: Det er en god idé at tjekke sådan noget, før man trykker “køb” i onlinebutikken.
Jeg brugte ret lang tid i efteråret på til en julegave at gentage successen fra det gulgrønne kæmpetørklæde – denne gang med en kombination af lys søgrøn og hvid, totrådet uld. Det funkede bare ikke rigtigt. Tørklædet blev for tungt og klodset, efterhånden som det blev større. Jo mere jeg tænkte på modtageren og hendes farver, des mere ærgerlig blev jeg. I stedet endte det med en hurtig, rød løsning i det bløde angora merino fra Garnspecialisten. En lidt vild, juleagtig rød. Men superlækkert, varmt og let resultat.
Jeg har aldrig været gode venner med at lave trenser til knapper i strik. Denne gang gjorde jeg det eneste rigtige – kiggede på en video på Youtube. Meget lærerigt. Straks blev mine trenser til knapper i en kort trøje noget bedre, omend ikke fejlfrie.
Mine fingre har længe kun villet strikke kæmpetørklæder. Det gulgrønne i et nemt hulmønster havde først ikke en modtager, men så kom min bror heldigvis hjem fra Canada, så jeg kunne sende det med ham retur til min svigerinde. Så nu bor de fine efterårsnuancer meget passende i Ontario, hvor træerne i sæsonen flammer op i både disse og mere rødlige farver.
