Væven er i gang med kludetæpper. To skal pryde vores soveværelse, og to bliver til at forære væk af. Mens jeg væver, kan jeg se rundt i min vævestue og konstatere, at det roder. Jeg bryder mig ikke meget om rod, men må erkende, at efter vævens indtog er det så som så med disciplinen med at få ryddet op. Væven i sig selv er jo ikke just køn, og det bliver ikke bedre af, at tyndt og tykt garn, kludebolde, diverse væveredskaber, papirer m.v. får lov at flyde. Jeg trøster mig med, at vævning er en kreativ proces, som åbenbart ikke er sådan at tøjle…