På Skals-kurset fik vi sat 13 vævninger op, hvoraf jeg – trods min sølle tilstand – selv vævede på 11. De to, jeg fravalgte, skyndte jeg mig at tage fotos af i stedet. Vaffelvævningen, som ses herover, er i uld skøn til plaider, barnevognstæpper mv. I bomuld/hør måske til viskestykker/håndklæder. Nedenfor hulkrus-vævningen, som jeg tidligere har lavet sofapudebetræk i. Den er kun pæn på forsiden, derfor kan den ikke bruges til f.eks. viskestykker.
Marts bød på en fantastisk uge på Skals Håndarbejdshøjskole. Og hård på mere end en måde, idet jeg blev syg midtvejs, men stædigt forsøgte at få mest muligt ud af kurset alligevel. Bl.a. satte jeg denne satinvævning op. 10 skafter og 10 tramper, selvfølgelig den mest besværlige af alle de prøvevævninger, kurset gik ud på at lave. Nedenfor ses den grå silkeprøve, som jeg også “muntrede” mig med. 332 tråde fin, fin silke – dejligt at arbejde med, men ikke besværet værd efter min mening. Lidt for bøvlet, og resultatet blev ikke så pænt som ønsket.
Et kursus på Skals venter forude, og man skal have pennalhus med… sidste gang snuppede jeg et gammelt Diddl-pennalhus, som min yngste datter var blevet for gammel til at bruge alligevel. Denne gang måtte der andre metoder til: Jeg fandt en rest selv-vævet uld og et par slidte jeans og tog det med hjem til min mor, der dog ikke rigtig mente, at stoffet var egnet til formålet… Til gengæld havde hun et mønster til en lille pung, og det lånte jeg med hjem. Og jo, det kunne lade sig gøre! Nedenfor ses foret i det bløde, lyseblå cowboystof – der er plads til både saks og lommeregner og andet essentielt – og allernederst et lidt tættere kig på pennalhuspungen udefra.
Så lykkedes det endelig! Vinterprojektet med at væve guldstof til Børge Mogensen-bænken er færdigt, væven er tømt, støvsuget og aftørret – foråret kan bare komme an:-) Det blev til 5,30 m + 1,5 m “fejl”-stof. Fejlen skyldtes, at jeg i begyndelsen simpelthen ikke kunne gennemskue mønsteret – det tog nogle dage, før jeg pludselig “så lyset” (selvfølgelig sent om aftenen, da jeg lå i min seng og skulle forestille at sove). Mønsteret var tegnet op i bogen (Ingeborg Mule Henningsen, Væverens ABC, side 124 – Møbelstof, ti skafter, otte tramper) som 32 islætrækker – men bestod i virkeligheden kun af 24. Så det kom til at se mærkeligt ud, da jeg fulgte tegningen slavisk.