Gaven til min ældste datter

DSC_0044Hunden Loke passede på, mens jeg tog et foto af Theas julegave, en mulepose i groft uldgarn og med genbrugssilke fra Nepal på klappen. Den er grim, den er 70’er-agtig, den er særegen. Lige præcis dét, en 20-årig netop hjemvendt fra højskole vil sætte pris på. Håber jeg. Hun sagde i hvert fald tak 🙂 Jeg måtte drage hjem til min mor (som jo er pensioneret håndarbejdslærer) for at fabrikere julegaverne færdige. Det at sy kanter osv. er simpelthen ikke min stærke side, så jeg må suge al den viden ud af hende, som jeg kan!

Harmfuld i december

Det danske sprog er forunderligt, men forleden studsede jeg noget, da jeg i et indslag i regionalradioen hørte et ord blive brugt på en måde, som vist må siges at være nyskabende. Det handlede om et vandløb i Silkeborg, hvor der var fundet spor af en farlig nervegift. En ekspert udtalte, at “den er meget harmfuld, især for fostre og børn” – eller noget i den retning. Senere sagde han “harmfuld” igen i samme betydning, altså som noget skadeligt eller farligt. Udtrykket satte sig i min hjerne, og jeg måtte lige tjekke efter på sproget.dk … og den går altså ikke på dansk! På engelsk betyder “harmful” ganske vist skadelig. På dansk kan man være harmfuld, altså fyldt af harme eller vrede. Nok ikke det, eksperten ville sige om nervegiften:-) Misforstå mig ikke, jeg er ikke specielt bange for engelske ords påvirkning af dansk. Men det er synd, hvis de gamle, ikke så brugte ord med tiden får en forfladiget udgave af deres egentlige betydning.

Har du en væv? Denne kvinde har hele fem Lervad-væve!

IMG_4893

Som journalist er nysgerrighed næsten lige så stor en del af mig som min forkærlighed for garn, vævning og stof. Jeg vil derfor gerne skrive om nogle af de kvinder, der som jeg elsker at nørde med den slags håndarbejde. Allerførst om Karen Birgitte Hansen, som jeg mødte, da jeg for godt tre år siden købte min Glimåkra-væv – et fejlkøb fra hendes mors side, som blot stod og samlede støv i en kælder. Godt, at jeg fik den reddet! Og nu har  jeg så på bagkanten fået skrevet om hende og den metier, som ikke mange nu om dage kan prale af at have levet af. Læs med her:

Hverdag med hvergarn

For Karen Birgitte Hansen er vævning noget, der er gået i arv. Og til dels har vævningen været hendes levevej.

Man skal nogle hundrede meter ned ad en snoet grusvej for at finde den slægtsgård, hvor Karen Birgitte Hansen bor og har arbejdet hele sit erhvervsaktive liv.

Vi er ude på landet i omegnen af Horsens, hvor bakkerne former landskabet. Rundt om den lille gård er der marker med vandrette linjer tegnet af spæd vintersæd, som titter frem på det tidspunkt af året, da jeg er på besøg. Inde i en tilbygning til rødstensstuehuset dominerer det vandrette ligeledes, men her i form af tyndt, tyndt bomuldsgarn sat op som trende på i alt fem store Lervad-væve.

Karen Birgitte Hansen er væver. Nu, som 66-årig pensionist, er vævningen kun en hobby – men gennem hele sit arbejdsliv har hun vævet stof til folkedragter, det såkaldte hvergarn.

IMG_4907

”Men man kan ikke leve af at væve, med mindre man væver messehageler,” slår hun fast.

I stedet har den primære indtægtskilde for hende og hendes mor – og tidligere endnu mormoderen – været udlejning af de færdigsyede folkedragter. Det tog tid. De folkedragter, der blev udlejet, skulle pakkes og sendes, og de tilbageleverede skulle vaskes – i hvert fald det inderste lag – og stryges.

”Vi ordnede forretninger hele ugen, og så vævede vi i weekenden,” forklarer Karen Birgitte Hansen.

Folkedansens moderne storhedstid begyndte omkring 1960. Fra da og 25-30 år frem var der rigelig efterspørgsel på de farverige folkedragter, som hører dansen til.

”Telefonen stod ikke stille i de år. Vi kunne få alt det arbejde, vi ville have. Og der var ventelister,” mindes Karen Birgitte Hansen.

IMG_4890Der var og er ikke mange konkurrenter, som begiver sig af med kreering af folkedragter fra bunden. I hvert fald ikke nogen, der som Karen Birgitte Hansen tager sig af alt på dragten: Mange ærmer er håndstrikkede, der er en del syarbejde i selve sammensyningen af folkedragterne, ligesom broderier på eksempelvis herrernes skjorter er almindelige. Karen Birgitte Hansen er så garvet, at hun endda håndtegner broderimønstre ud fra gamle beklædningsgenstande.

IMG_4885

I dag er udlejningen af dragter for nedadgående, og folkedans er igen blevet en niche for de få. Men Karen Birgitte Hansen har stadig en fyldig samling smukke dragter hængende, som hun udlejer, når nogen henvender sig. Hun væver også stof på bestilling.

En helt særlig historie knytter sig til Norge, hvor folkedragter kaldes nationaldragter og bruges til snart sagt enhver festlig lejlighed: Konfirmation, bryllup, nationaldag osv.

”Jeg har solgt en del dragter til Norge, fordi de deroppe koster stort set det dobbelte af prisen herhjemme,” forklarer Karen Birgitte Hansen.

En færdig folkedragt fra hendes hånd koster omkring 15.000 kr. Jo mere tidkrævende håndbroderi på dragten, des højere er prisen selvsagt.

Karen Birgitte Hansen kalder sig selv et rodehoved, og der er da også fyldt godt op på hylderne i hendes sy- og vævestuer. Alligevel finder hun i løbet af få øjeblikke først nogle helt bestemte væveprøver, fordi jeg gerne vil se eksempler på bl.a. hanefjedsmønstre.

IMG_4902

Dernæst fisker hun en bog – eller resterne af den – frem fra gemmerne. Det er hendes mormors nu godt slidte notesbog med optegnelser om vævninger, væveprøver m.v. De første sider, skrevet med sirlig skråskrift, er fra 1929. Ligesom vævningen er bogen gået i arv.

”Mine bedsteforældre fattede interesse for folkedans,” forklarer Karen Birgitte Hansen om baggrunden for, at det lige blev folkedragter, som ud over landbrug nu i tre generationer har defineret hendes slægt.

Evnen til at sy ligger til familien, men vævning var på det tidspunkt ikke noget, som mormoderen mestrede.

”Så hun efterlod mand og fire børn i en måned for at tage til Askov og lære at væve.”

Det var som nævnt i 1929. Lervad-vævene, som stadig er i brug, fik mormoderen specialfremstillet.

Her mere end 85 år senere har Karen Birgitte Hansen afleveret sit momsnummer og er altså gået på pension som fuldtids væver. Tre generationers hverdag med hvergarn er ved at være til ende.

IMG_4901

Vævefakta

Hvergarn

Den tynde bomulds- eller hørtrend (80-120 tråde pr. 10 cm) suppleres med islæt i kartegarn, ren, 1-trådet uld. Karen Birgitte Hansen foretrækker kartegarnet frem for f.eks. kamgarn, fordi kartegarnet giver et fastere stykke stof, hvor strukturen i vævningen træder pænt frem.

IMG_4892

Stoffet skal slås hårdt sammen, så det er ikke sådan lige at sige, hvor mange islættråde der er pr. cm stof. Men det er et fysisk krævende arbejde at sidde med.

Det færdige stof kaldes hvergarn og kan være ensfarvet, stribet eller forsynet med blomster- eller andet mønster.

Frostklar skønhed

Her midt på en decembermandag er der gråt og uldent udenfor. Men i morges havde vi DSC_0054besøg af en sjælden gang rimfrost og deraf følgende klar himmel, og den blev fantastisk at se på. Til den ene side lyserødt solopgangsskær over Horsens Fjord, til den anden mystisk eventyrblå ind mod byen. Farver lige til at blive væveinspireret af.DSC_0056

Deforme elefanter

DSC_0046Flere julegaver, denne gang med elefanter strikket i dobbelt bomuldsgarn til et par grydelapper. Desværre i første omgang med både pukkelryggede elefanter og elefanter uden eller med for lange stødtænder. Well, selv lettere handicappede ronkedorer har vel ret til at eksistere, tænker jeg. Så der bliver ikke pillet op.

Mit julegaveønske

IMG_5017 IMG_5020Endelig! færdig med frynserne på det første af tre tørklæder indser jeg, at den der frynsemaskine nok er mit allerhøjeste julegaveønske i år. For det tager uforholdsmæssigt lang tid at håndsno dem. Men tørklædet er blevet helt som ønsket, dog er det lyseblå garn ikke så blødt som resten – desværre. Jeg lærer hele tiden:-)

Julegaveproduktion!

IMG_5013

Så er det ved at være op over, hvis jeg skal nå at producere julegaver. Er kommet lidt i tvivl, om hjemmelavede gaver egentlig er så fedt. Lidt sent, kan man mene, eftersom jeg har bunker af strikkede klude på lager. Nu også grydelapper i en fin tern på vej – til min faster, tror jeg.

Frynser … altså

IMG_5014

Jeg er i gang med frynserne på mine vævede tørklæder. Eller … det vil sige … jeg har konstateret, at en “frynselaverdims”, som jeg har set andre vævere i besiddelse af, nok er en meget god investering. For hold nu op, det tager tid at håndsno alle disse tråde. Og ondt i skuldrene får man. Så er det, at jeg lige skal trække vejret, tage en tudekiks og huske på, at det faktisk er for sjov og for min egen fornøjelses skyld, at jeg gør det her:-)