Så blev puden med Marius-mønster færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Farverne passer både i vores lædersofa i stuen og i køkkenet på bænken med det hjemmevævede stof. Eneste minus er (og hvorfor er der altid et sådant, når man laver hjemmelavede ting?), at jeg ikke fik gjort mit forarbejde ordentligt, og pudebetrækket derfor blev en smule for stort til den pude, som den skulle monteres på. Nå, i med en ekstra pude fra lageret, og så gik det alligevel. Men læresætningen er: Husk at lave strikkeprøver!!! Nu har jeg skrevet det her, så kan det være, at jeg husker det en anden gang;-)

Min søde mand er vild med at gå på bogudsalg, og for et par år siden kom han hjem med en stor strikkebog, der udelukkende handler om det norske strikkemønster ved navn Marius. Alle mulige opskrifter – fra den klassiske sweater til bag-in-box-covers og jeg ved ikke hvad. Og da vores søn lyder det selvsamme navn, mente manden min, at jeg da måtte eje denne bog. Jeg trak på smilebåndet, men har ikke brugt bogen. Før nu, hvor jeg godt kan se fidusen i at nørkle med to- eller flerfarvet strik. Jeg skifter dog de supernorske farver ud med nogle douce farver i tyk uld, se billedet nederst. Det skal blive til et pudebetræk – så jeg bruger selvfølgelig “Marius-puden” som udgangspunkt 🙂

Jeg er færdig med julegaverne – hvad skal man så stille op med stunderne foran tv-julekalenderen og andre programmer? Noget må jeg have i hænderne. Det bliver til elefantgrydelapper, som jeg har lavet nogle af før. Men denne gang er de til vores eget køkken. Det kan jeg godt komme til at glemme at forsyne indimellem.