Heldigvis er bomuldsgarnet dejligt at arbejde med, når man først er i gang med at væve. Og det bliver ret pænt, når jeg selv skal sige det. Mønsteret er på seks skafter og med en ret enkel trampning over 40 indslag.
Månedsarkiv: januar 2021
Det skræmmende gardin
Det er mindst et år siden, at jeg købte stort ind af bomuld 16/2 med henblik på at væve gardiner til vores soveværelse. Projektet var alligevel noget af en mundfuld, så jeg har været igennem først et håndklædeprojekt i samme garn – og det drillede noget så grusomt i opsætningen, så det gjorde mig ikke mere modig. Derefter coronaviskestykkerne, som endelig er færdige. Men så. Nu bliver jeg nødt til at forsøge. 1200 tråde, og de klistrer noget så forfærdeligt under bomningen. Igen var der et par tråde, der knækkede undervejs, men guidet af min tålmodige bommemakker (læs: husbonden) fik jeg de 10 meter lange tråde bommet færdig. Pyh.
En ny tid venter
Coronaåret 2020 er lagt bag os, men foreløbig er der ikke meget fest og farver over 2021. Selv indleder jeg året med måle en trend til pudebetræk og muleposer op. 100 pct. mohair, 9 meter x 704 tråde. Det er ikke så ringe endda, isolationen skal jo udnyttes til noget. Hunden syntes godt nok, at det var et trættende og kedeligt arbejde …