Ka’ man sige… – det?

En sproglig finurlighed har slået mig på det seneste. Dels i morgenradiofladen en dag, da en kvindelig ekspert blev ved og ved med at bruge udtrykket “Ka’ man sige…” – ofte flere gange i en enkelt sætning. Til sidst holdt jeg helt op med at høre efter, hvad hun talte om – ventede bare på næste, uundgåelige tilfælde af udtrykket. Tror hun brugte det lidt i stedet for “øøhh…”. Senere har jeg bemærket det hos en foredragsholder og i en YouTube-video. Måske er det bare mine fordomme, men det virker til at være et københavnerfænomen…?

Hvor er vi heldige!

Udsigten over Horsens Fjord er guddommelig, og den ændrer sig konstant. Her til morgen var den blå, hvid, letskyet og klar på en gang. Fantastisk. Og nej, jeg bor ikke med udsigt til vandet. Men en kort morgentur væk fra Strandparken, hvor jeg og hundene hver dag skal ned og sikre os, at fjorden stadig ligger dér. Det gør den heldigvis. Herunder er det den gamle, Rust, der lige har tjekket bord/bænkesættet for eventuelle rester.

Edderkoppespind pillet op

Min idé om at strikke meget vide, hulmønstrede ærmer i min sommerferiebluse led en krank skæbne. Da jeg var næsten færdig med det første ærme, gik det op for mig, at det var helt vildt skævt – som om ærmet blev ved med at “vokse” i højre side og “skrumpe” i venstre. Det var ikke godt. Jeg kunne ikke gennemskue, hvordan der kunne rettes op på fejlen – og tog så konsekvensen og pillede det hele op. I stedet strikker jeg nogle smallere ærmer (så skidt med at de kradser lidt) i et rillemønster – 3 p ret, 1 p vr. Det ser meget godt ud, når jeg selv skal sige det. Er nok ca. halvvejs og har planer om måske at forsøge mig med hulmønstret på et slags skød på blusen. Den er nemlig ret kort, som den er nu.