En smuttur til svogeren, svigerinden og niecens lille hus i svenske Blekinge bragte os forbi Linneas Garner; en landbutik med alt fra mærkeligt tøj til gummistøvler og en masse – som i bunkevis – strikgarn. Og helt nede i et hjørne – surprise! – noget nedsat vævegarn af mærket Marks. Jeg kender ikke kvaliteten, men vovede det ene øje og købte en stak. Tja, nogle mennesker køber askebægre og T-shirts som souvenirs… det her er så mit bløde punkt!
Formentlig den striktrøje, der har været længst undervejs i hele dronningeriget… Jeg tror, at jeg begyndte på den for ca. 8-10 år siden, da jeg havde samlet tilstrækkeligt med Marianne Isager-rester til mageligt at kunne lave en sweater – selv om det, som det ses, blev med forskelligt farvede ærmer og en smule farveforskel i bullen. Jeg er tilfreds, selv om snittet er blevet lidt umoderne. Sådan er det jo, når man er længe om at nå målet 🙂
Hov, jeg glemte helt at prale med mine 12 nu færdiggjorte viskestykker til den unge generation. Et stort arbejde, men resultatet retfærdiggør det, skulle jeg mene. Typisk mig er jeg så gået i gang med at strikke matchende karklude og køkkenhåndklæder.
Jeg har fået en hel sæk gammelt sengetøj, perfekt til at rive kludestrimler af. Et par af dem har jeg farvet, selv om jeg egentlig ikke tror, at det kan svare sig at købe dyr tekstilfarve for et par sølle kludetæppers skyld. Men jeg kan godt lide tanken om, at jeg får opbygget et decideret kludelager, farveafstemt så man har nok til at væve de tæpper, man lige har lyst til at se på. Da arbejdet med at rive strimlerne støver en del, er det faktisk en perfekt, udendørs sommersyssel. Multitaskende mig sørger selvfølgelig for at læse imens…! Nedenfor ses en del af det foreløbige udbytte:
Indrømmet, væven er ikke til sommerbrug. Og da slet ikke til at tage med ud i sommerlandet. I stedet væbner jeg mig med bomuldsgarn i diverse farver, den lille strikkekurv – og ud fra mine hænder vokser den ene karklud – og et par køkkenhåndklæder – efter den anden. Til mit eget køkken, til små gaver, måske til de snart hjemmefraflyttende børn. Jeg bliver i godt sommerhumør af at se på dem 🙂