Coronaviskestykker klippet ned

Hele sommeren har væven stået og kigget med en alenlang trend i Nialin-rester i mærkelige farver. Sidst på sæsonen fik jeg endelig vævet færdig, og indrømmet: Det har ikke været mit heldigste projekt. Viskestykkerne har en mærkelig bredde, og mit forsøg på at ramme en passende længde på hvert stykke, så de kunne blive til viskestykker på den brede led, ser mildest talt ud til at have gjort dem kvadratiske. Og kanterne i hvidt, strækbart colcolastic gør ikke sagen bedre. Men pyt, opskriften i mit lille kladdehæfte hedder “Coronaviskestykker”, så det var nok bestemt på forhånd, at de skulle blive lidt sære. Nu forestår efterarbejdet med at zigzagge, hæfte ender og sætte stropper i.

Gulvtæppeprøver i mængder

Mit hold var et gulvtæppekursus med tæppevæver Merete Erbou Laurent, en virkelig dygtig, behagelig og inspirerende væver. Jeg drog hjem efter en hård uge med syv prøver på gulvtæpper. Ikke at jeg føler mig udlært, det var svært især at lave pæne afslutninger, men det giver mig mod på at væve endnu mere.

Prøver på nogle af Merete Erbou Laurents tæpper.
Prøve 2 i ren rubco, f.eks. til en måtte.

En augustuge i Skals

Julegaven til min mor sidste år var en uges ophold på håndarbejdsskolen i Skals, så vi kunne komme af sted sammen. Det var mit fjerde ugekursus på otte år, men min mor, der ellers er gammel håndarbejdslærer, har aldrig været der. Skolen gør ikke så meget i patchwork, som hun beskæftiger sig med, men hun valgte et broderikursus – så kan hun jo brodere lidt på sine quiltede tæpper. Det var superhyggeligt at vise hende, hvad jeg er fascineret af på skolen. Trods coronabegrænsninger havde vi en fin uge. Jeg kommer hver gang hjem med ny inspiration og nogle nye fif. Sidstnævnte er indsat nederst.

Vandreferie i de tyske alper

Ferien gik i år til tyske Bayern, hvor vi med hjælp fra vores søns tyske kæreste kom på vildt smukke vandreture. Der var skøn udsigt og natur – med de obligatoriske fotos af væveinspirerende vækster – overalt, og jeg kom hjem med en rigtig god følelse af at have oplevet noget helt ekstraordinært. Mundbind, sprit og afstand betød, at vi også følte os helt trygge undervejs.

Coronagarnet er landet

Alting står lidt stille denne sommer, hvor coronakrisen har minimeret vores samvær og gjort verden til et andet sted. En dag kom jeg som en overspringshandling til at forvilde mig ind på en hjemmeside og bestille lidt garn. Eller. En hel masse garn, faktisk. Otte kilo plus det løse. Jeg er som tidligere nævnt faldet over Garnspecialisten, der sælger overskudsproduceret garn fra fabrikker i EU. Noget af dette er for tyndt, men mon ikke jeg får det brugt alligevel.

Astrids store tørklæde

Det store tørklæde i mørkegrå, entrådet uld blev endelig færdigt, komplet med en bred, hulmønstret bort i hver ende og en smallere i siderne. Efter fotosessionen med hund måtte jeg pille syningen op på den ene langside, fordi jeg (indsæt selv bandeord) klovn havde syet de to sider på fra hver sin side. Suk. Men jeg tror og håber, at det unge menneske bliver lige så glad for sit tørklæde, som jeg er for mit eget. En retningsanvisende opskrift: Man skal slå masker op, så tørklædet bliver mindst 75 cm bredt. Og så skal man strikke lige op, til det er mindst 175 cm langt. Eller som jeg strikke det lidt mindre og så supplere med borter, evt. i en anden farve.

Rømø forever

Min mand og jeg havde i juni en mærkedag, der skulle fejres i stilhed. Egentlig villle vi have slæbt vores unger med til Jordan for dér at mødes med den mellemste, der skulle have tilbragt foråret i Palæstina og Jordan med at lære arabisk og arbejde frivilligt. Men intet er, som det plejer, i dette coronaår. I stedet blevet det til en uge på Rømø, og det var virkelig dejligt. Jeg har aldrig besøgt øen før, men de strande der … helt fantastisk. Og for tiden ser jeg farvesammensætninger og vævemønstre overalt, så lidt natur sniger sig også med på billederne.

Resteviskestykker

Man kan kalde det en overspringshandling, for jeg ledte dybt i mine gemmer efter noget restegarn velvidende, at jeg egentlig har fint, nyindkøbt bomuld til tynde, hvide gardiner i vores soveværelse. Jeg tør bare ikke rigtigt – det er over 1200 tråde og udnyttelse af hele min vævs bredde, jeg skal ud i. Så nu står den i stedet på 496 tråde i gode, gamle Nialin (halvt bomuld, halvt hør). Farverne er lidt sådan, tjabom – men lad os nu se. Efterhånden har jeg lært, at noget sagtens kan ende fint, når der kommer islæt i andre farver til.

Vasketøjet fik lov at vente, der var noget garn, som ville skæres til trend.
Færdig med bomning, snart klar til at sølle. Er kommet til at sætte trådene lidt for spredt, så måske bliver det viskestykker på den brede led. Det har jeg ikke prøvet før.