Nu kommer det mig til gode, at jeg tidligere fik skåret en ekstra trend. Straks efter nedklipningen af kludetæpperne kunne jeg – kun afbrudt af en nødtørftig, men helt nødvendig oprydning i 
vævestuen – gå i gang med at forkamme det næste projekt. Den grønlige uld skal bruges til en poncho i vaffelvævning og et tørklæde i lærredsvævning. Og da det skete på en fridag, blev gemalen igen-igen involveret til bomningen 🙂
Enden på seks-syv meter kludetæpper er nået, og jeg har klippet det hele ned af væven. Men inden forsøger mig for første gang med at “sikre” afslutningen på det sidste tæppe. Det irriterer mig, at man skal sidde med hjertet i halsen, når man har klippet arbejdet ned, og frygte at alle islættrådene begynder at skride. 
Jeg har målt ca. dobbelt trendbredde op af det fiskegarn, jeg bruger som både trend og islæt (i kanterne), og så syr jeg ned mellem hver tredje trendtråd hele vejen over (foto nedenfor).
Mit projekt klud
etæpper er stærkt på vej, men jeg er løbet ind i problemer med det tæppe, som jeg væver til min veninde. Jeg har på fornemmelsen, at hun er til stærkere farver – og jeg synes bare ikke, at det fungerer med den hvide trendtråd. Den bliver for synlig. Nå, men nu får hun to tæpper at vælge imellem – et som jeg kan lide, og så et med store felter af stærktfarvede klude, bl.a. den røde.
Æv, jeg er gået i gang med en bluse i forskellige nuancer af lilla uld – og er bare ikke tilfreds. Mønsteret er det samme som det, jeg strikkede den lyseblå, kortærmede bluse af. Denne gang var planen, at det skulle ende med en langærmet sag, evt. med rund hals. Men nej; det er bare utilfredsstillende, når man slet ikke kan forestille sig at gå med det færdige produkt. Den får vist lov at hvile lidt…
Jubii, hvor er jeg heldig. Min mor var tilfældigt kommet i besiddelse af en større mængde uldgarn, som hun pakkede ind i pakker til jul og forsynede med kortteksten “Dorthes genbrugsgave 1 og 2”. For en garnaficionado som undertegnede var det som at være barn igen. Siden har jeg fået sorteret det nye garn sammen med det, jeg havde i forvejen, og er begyndt at lægge små planer for, hvilke dejlige ting jeg mon kan fabrikere af det. Den type gaver bliver jeg i hvert fald aldrig for gammel til 🙂
