I alle de syv år, jeg har ejet min væv, har jeg været på mere eller mindre permanent garnjagt. Det er bare svært at finde en leverandør af vævegarn. Dels skal man bruge usandsynligt store mængder, der nemt kommer til at koste en formue. Dels er jeg en af et trods alt meget lille antal damer, der dyrker vævning som hobby. Derfor er de fysiske butikker, som sælger vævegarn, meget sjældne. Men nu har jeg opdaget Garn Specialisten, der ikke sælger nyproduceret garn, men opkøber restpartier fra overskudsproduktion i tekstilindustrien. Fan-tas-tisk! Bæredygtigt, billigere end nyt garn – og rigeligt til mit formål, trods alt. Det gråblå garn til højre – og herunder – er tynd hør, som jeg bruger som islæt i mine nye håndklæder. Det grønne og gule er sytrådstynd bomuld, som jeg nok lægger dobbelt og ligeledes vil bruge i håndklæderne.
Jeg har fået gang i de nye håndklæder – dejligt! Skytten falder ikke på gulvet, og jeg kan bruge min spreder for første gang. Det bliver ikke så pænt, som jeg kunne ønske, men sådan er det jo, når man skal have bund i sine rester. I øvrigt ændrede mit første håndklædeprojekt struktur og udseende i vask, så man kan alligevel ikke helt regne med noget på forhånd.
Jeg har så mange rester af Nialin – halvt bomuld, halvt hør – liggende, at jeg vover at sætte en trend op til en ny omgang håndklæder i dette garn, selv om det er noget tykkere end det tynde, tynde bomuld, som jeg brugte til det seneste projekt. Men jeg har lyst til at udforske håndklæder noget mere, og det går altså lidt hurtigere med dette cottolin 22/2. Jeg ender med at bomme det til 6 tråde pr. cm – og tænker, at det måske slet, slet ikke dur. Sæt jeg har trendet det for løst, så skytten ryger på gulvet hele tiden?
