Lidt sent kommer jeg i tanke om at prale af min far, som – det har jeg vist nævnt et par gange – jo er pensioneret snedker. Jeg viste ham nogle fotos af de strikkeskåle, som jeg så på Kreative Dage-messen i efteråret. Og vips, så fik jeg da bare en Jens Nørgaard-skål til jul. Strikketøjet er det seneste projekt, jeg måtte simpelthen i gang med at lave en til yngstedatteren efter samme opskrift som Theas grønne. 
Mit nyeste projekt er viskestykker i lys blågrøn cottolin (50 pct. bomuld, 50 pct. hør) som trend og den tynde, sølvgrå egyptiske bomuld som islæt. Det vil sige, som det ses nederst til højre, så bliver hvert viskestykke forsynet med en farvet kant i enderne. Her er det overgangen mellem viskestykke 1 med grønlig kant og 2 med hvid kant. Enkelt og forhåbentlig ret smukt, det vil tiden vise.
Den første grydelap blev smidt i vaskemaskinen på 60 grader sammen med noget almindeligt vasketøj, og efter vasketuren kunne jeg så stå og klippe alle de filtrede ender af. Med nr. 2 tænkte jeg – hvorfor ikke klippe enderne af først, og så kyle den i maskinen? Det gik ikke så godt. Til venstre kan man se, h
vordan lappen åbenbart er gået op i den ene side, før det varme vand har filtet den. Nå, jeg har jo trendrest nok, så på den igen 🙂
Hvad laver alt det garn egentlig dér? Min søde mand lød lidt skeptisk og pegede på klemmedimsen, der hænger i loftet i min vævestue. Tja, joh – det er jo så trendrester, der hænger og venter på, at jeg finder noget at bruge dem til, lød mit valne svar. Et par dage senere tænkte jeg; det skal blive løgn. Uldgarnet kan vel for filan bruges til filtede grydelapper. Som tænkt, så gjort – hvid og mørkeblå trendrest og nogle tykke strikkepinde, så var jeg i gang … lidt bøvlet at skifte garn så tit, men det gik alligevel hurtigt.
Det blev til tre rødlige tørklæder, som var færdige i god tid før jul. Det midterste, lilla, fik min svigermor i julegave. Hun har altid været glad for den farve, så jeg håber, at det faldt i god jord. De to andre venter på værdige modtagere 🙂