Uha, jeg har tænkt længe over, hvad jeg nu skal kaste mig over. Jeg ved, at foråret og sommeren ikke er min mest aktive væveperiode, men jeg har stor lyst til at fabrikere noget af alt det garn, jeg har fået skrabt sammen. Desværre er det kamgarn, jeg har investeret i, ikke så lækkert blødt, som jeg havde håbet. Derfor er jeg landet på at forsøge mig med et temmelig bredt stykke stof, som kan bruges til enten møbelstof eller til en poncho, hvis resultatet bliver brugbart til dét formål. Mønsteret grubler jeg stadig over, men den prøve i tynd silke, som er afbildet her i indlægget, kunne være en mulighed. Jeg har endda noteret på prøven, at den kan væves i kamgarn også. Det må være et tegn 🙂 Da jeg vævede prøven på Skals for to år siden, var jeg ikke tilfreds med den måde, mønsteret fremtræder på. Det var så også det højskoleophold, hvor jeg var influenzaramt – så måske (forhåbentlig) spillede det ind på, at jeg fandt arbejdet voldsomt besværligt og ikke umagen værd. Nederst et lidt tættere blik på mønstret i silkeprøven.

Endelig er det grimme kludetæppe færdigt. Sært, som jeg kan vige uden om at få ting gjort færdigt, når resultatet ikke rigtigt står mål med anstrengelserne. På billedet kan man se en rulle under det stærktfarvede tæppe stikke ud. Det er det andet tæppe, som jeg bedre kan lide med dets lysere, blånistrede udseende. Nu ligger de her og venter på at blive vist til min veninde, som kan vælge mellem dem. Håber at hun vil sætte pris på gaven – trods alt 🙂

Det grimme kludetæppe er nu pillet af væven og er præcist så uæstetisk som frygtet. De tre farver ligner et flag – og for at fuldende miseren har jeg brugt en rest af noget grønt/lyst stof til den sidste fjerdedel af tæppet. Ikke godt. Måske skulle jeg have mikset farverne i smallere striber. Det orkede den dovne væverske ikke, og nu ligger hævnen der altså i form af et to meter langt, ubrugeligt tæppe. Hmmm. Men jeg prøver alligevel at sy kanter på og vise det til min veninde Helle, som jeg (for snart et år siden) lovede et tæppe i 50-års fødselsdagsgave. Hun får dog lov at vælge, om hun i stedet hellere vil have det blåhvide tæppe på billedet nederst. Jeg ved godt, hvad jeg ville foretrække 🙂

Ældstedatteren i Aarhus får sit længe ventede kludetæppe, efter at jeg – endelig – har fået syet kanter på det. Hun har teaktræsmøbler og temmelig mørke farver på sit værelse generelt, så tæppet kan lyse lidt op. Hun mangler bare lige et stykke skridunderlag, da tæppet glider på det glatte gulv. Det skaffer mor selvfølgelig 🙂

En veninde fylder rundt – eller det vil sige … hun er ikke meget for at runde det skarpe hjørne og inviterer i stedet til en “fernisering”. Heldigvis havde vi gaver med i form af hjemmelavede ting og sager, for da vi mødte frem, var der flag og lagkage og kagekone og varm kakao og treretters middag og alt, hvad hjertet kunne begære. Hun får det ene, vaffelvævede stykke stof, der blot er blevet kantet og kan bruges som enten tørklæde eller en slags stola, hvis man lukker det med en broche. Dette garn kradser nemlig (også) og er måske ikke så heldigt at bruge ind mod halsen. Suk, måske jeg på et tidspunkt lærer at ramme helt rigtigt med garntyper osv.