Skals revisited

Jeg tilbragte en dejlig efterårsuge i Skals på kursus sammen med 11 andre vævetosser. Kvinder allesammen, naturligvis – og vi havde travlt. Det gik ud på at væve små prøver i forskellige bindinger til boligtekstiler. Herligt, hårdt – og undervejs med en udflugt til Henrichsens Uldspinderi i Skive. Det er en lillebitte fabrik klemt inde i en baggård. Garnafficinados kan få stillet sulten i en butik på 1. sal. En rundvisning blev det også til, hvor såvel mængden af garn som behandlingen af det imponerede. Et par kalendere med letpåklædte damer fuldendte billedet af en arbejdsplads med værkstedshumor 🙂

GemGem

To trende til efteråret

Der skal ryddes lidt op i mit garn, tænker jeg – og forsøger at fabrikere hele to trende ud af rester. Det går ikke så godt. Gad vide hvornår jeg lærer, at vævning bare bruger meget garn? Jeg må supplere noget grønblå cottolin med lidt mørkere farver i den ene side. Det er til viskestykker at give væk af. Den anden trend er til klude-/uldtæpper, og den ender med at blive lavet af to forskellige tykkelser fiskegarn. Not good – jeg ved det, men er alligevel for stædig til bare at smide skidtet ud. Så nu skal der sættes væv op og væves, så der kan komme bund i lageret.

GemGem

GemGem