100 elefanter til München

Vores søns tyskfødte kæreste, Selina, har i efteråret været i praktik i München, praktisk tæt på hendes forældre sydligere i Bayern. Jeg måtte lige sende hende en lille hilsen til minde om dansk sommer; i form af et postkort med et motiv fra Bornholm. Det blev også et par grydelapper med de obligatoriske 100 elefanter på. Jeg havde glemt, at jeg fik dem produktudviklet med øjne – så den nederste række elefanter sover …

Coronaviskestykker fortsat

Indimellem mit fuldtidsjob får jeg monteret viskestykkerne, der ikke rigtig ligner noget. Men brugbare er de bestemt. Dovenskab har fået mig til at væve enkeltdele af trenden op til et par håndklæder i stedet for viskestykker – selv om en af de vævere, jeg har mødt, holdt på at håndklæder skal laves i en “boblet” binding. Denne er helt flad. Men jeg har regnet forkert, da jeg satte trenden op, så den er simpelthen for bred til viskestykkernes korte led. Til et håndklæde, derimod, går det fint.

Coronaviskestykker klippet ned

Hele sommeren har væven stået og kigget med en alenlang trend i Nialin-rester i mærkelige farver. Sidst på sæsonen fik jeg endelig vævet færdig, og indrømmet: Det har ikke været mit heldigste projekt. Viskestykkerne har en mærkelig bredde, og mit forsøg på at ramme en passende længde på hvert stykke, så de kunne blive til viskestykker på den brede led, ser mildest talt ud til at have gjort dem kvadratiske. Og kanterne i hvidt, strækbart colcolastic gør ikke sagen bedre. Men pyt, opskriften i mit lille kladdehæfte hedder “Coronaviskestykker”, så det var nok bestemt på forhånd, at de skulle blive lidt sære. Nu forestår efterarbejdet med at zigzagge, hæfte ender og sætte stropper i.