Hjælp, det tager tid…

… at opretholde sin fritidsinteresse, når såvel familie som job og alskens festlige og på anden vis tidkrævende begivenheder presser sig på. Derfor har jeg kun kunnet snige mig til at væve på de smukke viskestykker et par gange. Og nu er det udendørstid og knap så oplagt at lukke sig inde i kælderen. Nå, men jeg bliver vel færdig engang. Her et billede af situationen pt. – jeg er nået til viskestykke nr. 7 af 12, og islætfarven er mørk turkis med en kontraststribe i lys grøn.