Også Bamberg og Würzburg fik vi set undervejs på vores tyske ferieodyssé. Især førstnævnte var en perle propfyldt med gamle bygninger, der overlevede krigen. Det måtte jeg også lige have et par fotos af.
Månedsarkiv: august 2020
Vandreferie i de tyske alper
Ferien gik i år til tyske Bayern, hvor vi med hjælp fra vores søns tyske kæreste kom på vildt smukke vandreture. Der var skøn udsigt og natur – med de obligatoriske fotos af væveinspirerende vækster – overalt, og jeg kom hjem med en rigtig god følelse af at have oplevet noget helt ekstraordinært. Mundbind, sprit og afstand betød, at vi også følte os helt trygge undervejs.
Coronagarnet er landet
Alting står lidt stille denne sommer, hvor coronakrisen har minimeret vores samvær og gjort verden til et andet sted. En dag kom jeg som en overspringshandling til at forvilde mig ind på en hjemmeside og bestille lidt garn. Eller. En hel masse garn, faktisk. Otte kilo plus det løse. Jeg er som tidligere nævnt faldet over Garnspecialisten, der sælger overskudsproduceret garn fra fabrikker i EU. Noget af dette er for tyndt, men mon ikke jeg får det brugt alligevel.