Jeg strikker på en Isager-model, der hedder “Stjerner”. Den er forsynet med en type kant, som jeg ikke har set før (de to fotos til venstre). Men prøves skulle det – så jeg strikkede løs et par velsignede efterårsdage i sommerhus. Bagefter pillede jeg op og begyndte forfra, denne gang med en rullekant, som jeg er mere fortrolig med. Den mangefarvede kant flanede og var simpelthen for “sølle” til trøjen (foto nederst til højre). Så det var om igen 🙂
Australien-rejsen affødte et nyt, omfattende projekt: Jeg bliver nødt til at få strikket et par mønstrede trøjer til mine døtre. Min australsk bosiddende venindes mor havde for 20 år siden strikket en Marianne Isager-trøje til hende. Begge mine døtre forelskede sig på stedet i den. Og da jeg i tidernes morgen – før jeg fik børn – har fabrikeret flere trøjer i jaquardstrikning, må den type opfordring tages som en udfordring. 
En tur i sommerhus på Thurø var en selvforkælelsesgave i september – og indebar også et besøg hos Hjelholts Uldspinderi på Fyn. Uh, det var farligt. Masser af lækkert uldgarn og en rigtig flink indehaver/butiksansat. Så jeg gik derfra lidt fattigere, men rigere på garn 🙂
Når man har bevæget sig helt om på den anden side af kloden og er vild med garn, skal man (dvs. jeg) naturligvis have noget australsk garn med hjem. Og der blev sagt australsk! Det viste sig at være sværere gjort end sagt … Min veninde, som vi besøgte, har boet dernede i 20 år, og ifølge hende er det meste håndarbejde skabt af syntetisk garn, importeret fra Asien. Vi jagtede rundt efter garnbutikker og fandt da også et par stykker med ret beset smagløst (selv om smag og behag naturligvis ikke kan diskuteres) kunstgarn i væmmelige farver. Et par gange mødte vi også en lukket dør – som her uden for Australian Alpaca Barn i den lille by Morpeth i Hunter Valley NSW. Den hjælpsomme butiksnabo kunne fortælle, at Alpaca Barn har to andre butikker i dalen. Så missionen lykkedes; jeg fik købt hvid alpaka og alpaka/silke, superblødt og smukt.
