Inden jeg drog til Skals for at deltage i første modul i vævelaugets faguddannelse i skaftevævning var jeg – dumt nok – lige gået i gang med at væve 12 meter kludetæpper. Undervejs på kurset spurgte jeg ud i luften, om nogen mon kendte en bedre måde at væve kludetæpper på, fordi jeg ikke kan få skjult trendtråden i mine. Jo da, Helena fra Sverige var straks parat med en opbinding til fine finske kludemåtter. Mig hjem til væven og gøre et tæppe færdigt, før jeg kunne kravle ned under væven og lave opbindingen om. Det virkede!

Det første kursusmodul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning gav mig mange små fif. Herover ses den drejede trædims, der er genial til at hænge lodder i, så man kan give løse trendtråde samme spænding som resten.

Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning bød på nye rutiner præsenteret af lærerne – Berthe Forchhammer, Lotte Dalgaard og Ane Rasmussen. De arbejder med to skel og en skeltråd, der markerer det bageste skel, som man bruger til forkamningen. Herover ses tydeligt, hvordan bærekæppene stikker ud bag væven, og redekammen ligeledes er placeret bagest. Jeg skal prøve, om jeg kan få det til at fungere i min lille vævestue.

Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning blev en intens oplevelse for mig. Jeg blev – som jeg har gjort det på alle de foregående fire ugekurser – fuldstændig opslugt og lettere stresset af alt det fantastiske, væverelaterede læring der kommer ind i mit lille hoved. Denne gang suppleret med medkursister, der er vildt dygtige, en enkelt endda professionel væver. Så jeg fik akut mindreværdschok og kunne ikke rigtig falde til ro om aftenen, når jeg lå i den smalle seng på mit eneværelse. Ud over praktiske prøver bestod modulet af teoriundervisning, hvor vi blev præsenteret for computerprogrammet Weavepoint, som den gamle, bærbare Mac, jeg medbragte, havde lidt svært ved at blive dus med. Men det gik.