Jeg føler mig kaldet til at afprøve et mønster, som jeg i en slags vinterinspiration kalder stjerneblomst. Noget af stoffet kan måske bruges til de dobbelte dækkeservietter, fantaserer jeg… Som sagt så gjort, og som det ses på foto nedenfor, kom de da også til at ligge på bordet. Desværre var stoffet viskestykkekvalitet, hvilket jeg kunne have sagt mig selv var for tyndt og flaprende til at ligge ordentligt på bordet. Nå, pyt – det blev til fire viskestykker foruden de øvrige, der kom ud af den lange trend. Hunden var også med i processen undervejs 🙂

Et positivt afkast af mit forsøg med at have en stand på FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus var, at jeg solgte et ikke helt færdigt tørklæde til en kvinde, der bor i Ringkøbing. Det var bare med som udstillingsgenstand. Heldigvis har hun og hendes kæreste familie i Østjylland, så de kunne komme forbi og hente tørklædet, da jeg havde fået bundet alle knuderne og klippet ender af.

Jeg fik skabt en lillebitte stand til mine væverier, da jeg deltog i designmarkedet FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus. Foto ovenfor er fra dag 1. På dag 2 ændrede jeg bagvæggen, så det kun var stofstykket/tørklædet til venstre, der blev hængende. Jeg var ikke tilfreds med, at det hele så forholdsvis hjemmelavet ud. Men sådan er det jo, jeg laver det hele selv, og jeg har et stykke vej, før helhedsindtrykket bliver mere professionelt.

Markedet blev en sjov, men langtfra givtig oplevelse. Jeg fik ikke engang dækket mine omkostninger til standleje. Men så ved jeg det – at sælge vævede ting skal ikke være et økonomisk grundlag for mit fremtidige virke.

En pludselig indskydelse fik mig i november til at booke en stand på designmarkedet FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus. Det betød lynende travlhed, fordi jeg ikke har haft et decideret lager af vævede produkter. Det fik jeg så i løbet af under to uger. 16 efterårsviskestykker blev vævet, og jeg drog af sted på marked.

Det er altid en kæmpe tilfredsstillelse at klippe væven ned og se, hvor mange stykker tekstil det blev til undervejs. Nu kan jeg også tilføje personlige navnemærker og hjemmevævede bånd til produkterne, i dette tilfælde ni badehåndklæder. Tynde og lette, velegnede til rejsebrug og stranden. Mål ca. 70 x 170 cm, men krymper jo i vask. De er til salg, koster 900 kr. stykket. Og så tænker du, det er godt nok meget for et håndklæde. Men det er 100 pct. håndlavet og helt unikt.

Jeg har i et par omgange bakset med min genbrugsbåndvæv. I tredje hug knækkede jeg koden – måske også fordi jeg satte den op med bomuld 16/2, og alene det tynde garns fine udtryk fik båndet til at fremstå pænere. Viskestykkerne i halvdrejl kom til at se meget prof ud – dejligt!

En af de individuelle opgaver på min væveuddannelse, prøver i bindingen halvdrejl, blev jeg så begejstret for, at jeg fandt frem til en opskrift på viskestykker i halvdrejl. Jeg googlede simpelthen, og op dukkede en opskrift fra Horsens Vævekreds. Nem at væve trods en mangel i opskriften (eller en fejl fra min side) så rapporten manglede tre tråde i at gå op. Det levede jeg med, og viskestykkerne blev de første, jeg med held satte til salg på Instagram og Facebook. Nogle af kludetæpperne fra tidligere i år er som nævnt også blevet sat til salg, men dem er der altså ikke rigtig nogen afsætning på.

Navnemærkerne er købt hos Ikast Etiket, hurtigt og billigt – og i første omgang syntes jeg, de så lidt fesne ud. Men en hurtig beslutning senere – at sy en stikning både i enderne og hen langs midten af mærket – syntes jeg faktisk, at resultatet blev ret vellykket.