Sidste år i marts var jeg som tidligere nævnt på Skals i en uge for at lære forskellige væveteknikker. Nu hænger prøverne på min væg til inspiration, bl.a. til kludetæpperne, som endelig er færdigkantede. To af dem ligger på plads ved siden af dobbeltsengen, mens jeg overvejer, om det er værd at sende de to uldne Ikea-tæpper, som lå der før, til rens. Mange års støv og nullermænd kombineret med hundehår betyder, at de i hvert fald skal behandles grundigt, før de igen bliver lukket ind i soveværelset.
Sengeforliggere på plads
Svar
kegarn, og så ruller jeg en kant og syr den fast. Enkelt og ligetil… bortset fra, at de store tæpper slet ikke dur sammen med min helt almindelige, lille symaskine. Det går lige at zigzagge ned igennem, så jeg kan få dem klippet fra hinanden. Men selve arbejdet med at lave kanten er på den gammeldags facon: Med nål og tråd og i hånden. Av, mine fingre – især langfingeren på højre hånd. Men det skal nok blive godt, foreløbig har jeg nået to tæpper, som skal flankere sengen i vores