Coronafrustrationsprojektet

Den uendelige coronavinter og et udskudt vævekursus i januar gjorde mig ond i sulet og frustreret i en grad, så noget måtte gøres. Jeg endte med at se mig gal på yngstebarnets værelse, der i flere år har stået hen med alle hendes efterladte, tomme søm i tapetet, stakkevis af glemte bøger og et generelt uhjemlig stemning. Nogle fridage blev taget i brug, datterens ting proppet i kasser & i kælderen, søm taget ud, tapetet repareret og malet – den ene væg blå. Nu hedder rummet det blå værelse, og her har jeg min hjemmearbejdsstation, en billedvæg med minder og familiehistorie samt en sovesofa til gæster. Det føles helt rigtigt.

Prøver med potentiale

To små makeuppunge syet af tiloversblevne væveprøver.

De fleste væveprøver, som kommer ud af min væveuddannelse, samles sammen med opskrifter i mapper, der forhåbentlig kommer mig til gode de næste mange år. Men visse er lidt tilovers og blot vævet op, fordi min væv er så stor, og der skal en vis længde trend til for at sætte den op. Det kommer mig til gode, når jeg en sjælden gang er i det kreative syhjørne. Disse to makeuppunge synes jeg selv blev ret vellykkede. En væsentlig udfordring er at finde lynlåse, der passer i farverne.