Designproces; en øjenåbner

En juniweekend i Skals gjorde mig lidt klogere på, hvad jeg skal lave som afsluttende projekt. Især det fine moodboard i blå nuancer foroven til venstre var en øjenåbner. Tænk, at jeg fandt det fantastiske Ritt Bjerregaard-citat, “Jeg er ikke bange for at dø”. Det passer jo ikke, jeg har så meget vævning, jeg gerne vil nå. Men det er en virkelig vidunderlig sætning at sige for sig selv samt have hængende; hver dag er en gave.

Weekenden strøg af sted med øvelser, hvor vi skulle eksperimentere med først striber, siden tern – så arbejdede vi med moodboard’et og til sidst med skabeloner i papir som en læring i, at det ikke altid er nødvendigt at væve prøver først, man kan også arbejde med vikleprøver og farvekridt på papir. En anelse mindre arbejdskrævende end at sætte væven op.

Naturture til inspiration

En tur ud i naturen er for mig en nødvendighed. Faktisk er mit nye liv med daglige pendlerture fra Horsens til Aarhus lidt belastet af det, for jeg kommer ikke ud at gå med hunden på daglig basis. I stedet må jeg stjæle mig til et kig på vandet i Horsens Fjord, når jeg cykler ind til toget om morgenen. Og spadsereturen gennem Aarhus midtby kan vist ikke kaldes en naturtur, lige meget hvordan man vender det. Men en gang imellem lykkes det – herover fotos fra Løgumkloster med min svigerinde som ufrivillig fotomodel; men hendes bluse matchede simpelthen den smukke port spot on! Og nederst et glimt af Bryrupbanetoget fra – endnu – en vandring ad Bryrupbanestien.

Om at drømme om tæpper

Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.

Lissabon i lys

Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.

Sydtysk inspiration

Denne vinters frihed er bl.a. blevet brugt til at besøge vores søn, der er flyttet til München. En heftig køretur derned og retur, men den store sydtyske by ligger tæt på fantastiske bjerge, hvor man kan vandre og se smukke udsigter, hvor end man vender sig hen. Typisk mig kunne jeg også lige få et par væveinspirerende motiver med hjem.

Væveuddannelsen 3.0

Indimellem jobkaos og forberedelse til designmarked drog jeg til Skals for at deltage i det indledende modul til vævelaugets faguddannelse i skaftevævnings tredje år. Det blev som sædvanlig nogle hektiske, arbejdsomme dage. Denne gang lykkedes det mig dog at holde stressen nede og få vævet det, jeg skulle, inklusive prøven på foto ovenfor, en plaid til at folde ud. En brugbar metode til at væve bredere tekstiler end dem, ens væv egentlig kan rumme.

Billederne nedenfor viser nogle af de prøver fra hjemmearbejdet i det foregående modul, som vi altid viser til hinanden. Her er det halvdrejl og pletdrejl. Meget inspirerende at se, hvor forskellige prøver folk kommer med.

Frihed eller fattigdom

I efteråret blev min afdeling på Jyllands-Posten/Finans såkaldt virksomhedsoverdraget – det vil sige, at papiravisen fremover skal laves uden for JP-matriklen i Aarhus. Vi fik alle tilbud om at følge med over til det eksterne firma, men valgte frivillige fratrædelser i stedet. Så nu har jeg for første gang i knap 30 år – bortset fra barselsperioder – tid i nogle måneder til at tænke på, hvad der så skal ske. Jeg kan nok også nå at væve lidt 😉 Det kan jeg jo ikke leve af, det er vanskeligt nok blot at få materialeprisen dækket ved at sælge væverier. Men pyt, jeg vil prøve at nyde friheden, før jeg når ind i fattigdommen.

Jeg markerede overgangen ved bogstaveligt talt at gå ind i det nye liv. Fra mit hjem i Horsens til min mors i Brædstrup. Det skete ad en dejlig natursti, som bl.a. fører over Den Genfundne Bro ved Vestbirk. Masser af væveinspiration undervejs, indtil min telefon pga. kulden gik helt ned.

Irmgard og musik på vævning

Min datter Astrid Emilie Nørgaard dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i sommer og er nu debuteret med udgivelsen “Irmgard Irmgaard” – udgivelsen kan fortsat findes og downloades, hvor du normalt finder din musik – se også irmgaard.dk – Musikken er moderne klassisk med et twist, og numrene har titler som “The threads that connect us”, “The fabric we’re made of” og “Heirloom” (et fantastisk engelsk ord, der ud over at betyde “arvestykke” indeholder ordet “loom”, der jo betyder “væv”). Hun har nemlig hele vejen igennem været optaget af mine væverier, som hun forbinder med det at skabe musik. I forbindelse med udgivelsen i en pladebutik i København arrangerede hun en udstilling af en hel stribe af mine væverier. To store, ufærdige, som hænger bag hende på ovenstående foto – og mange små prøver og rester. Publikum til eventet kunne så købe adgang til at downloade musikken sammen med en lille, vævet stofprøve. Genial måde at skabe en fysisk “plade” på, når der nu ikke er en sådan 🙂

Klostermølle for evigt

I nærheden af Silkeborg ligger Klostermølle, som vi udforskede tidligere i år sammen med vores svoger og svigerinde. Der er en hel stribe vandreruter i området, og vi fik os bevæget op på Sukkertoppen. Selve Klostermølle er en gammel papirfabrik, blandt andet. Men også et kulturminde, som nogle forsøger at få bevaret. Det er i hvert fald et specielt sted med væveinspiration, også på en regntung sommerdag.