Jeg har arvet en lille smule uldgarn, som jeg har sat væven op med. Selve vævningen er en vaffelvævning; tildels for at udfordre såvel mig selv som Glimåkraen med hele seks tramper i gang. Men også fordi det giver en flot virkning, efter min mening. Stoffet skal gerne blive til et slag. Lad os se, hvornår det bliver – hverdagen og arbejdet truer 😉
Døtrenes julegaver skulle jo fabrikeres – og blev det – FØR den 24. december. Derefter blev de pillet delvist op igen og lavet om… Det viser sig, at jeg selv har noget kortere fingre end de to på 13 og 17 år. Så det 🙂
Den gamle sandhed om, at arbejdet tager det meste af fritiden, gælder også for mig. Men nu har jeg endelig fået vævet kludetæppet færdigt og med bævende hjerte sat saksen i trendtråden. Resultat: 240 cm tæppe + 70 cm ekstra, der skal blive til en måtte. Jeg mangler stadig efterbehandlingen; kanter mv. Men det føles SÅ godt at have kreeret et helt tæppe 🙂
Aaarrgghh (her bør man se en kaptajn Haddock-agtig stribe af eder og andre ord-udgydelser for sit indre blik)!!! Jeg KAN ikke forlige mig med, at selv hæderkronede, danske medier som Danmarks Radio ikke formår at formidle det danske sprog på ordentlig vis. “Enhedslisten utilfredse med forlig”, “Enhedslisten de vil” – og mere af samme skuffe. Hvad er det, der gør det så svært at bruge de rigtige henførende stedord? Enhedslisten er ét parti (selv om onde tunger nok vil påstå det modsatte :-)), og derfor er det korrekte “Enhedslisten utilfreds med forlig” – og nej, man kan ikke sige “de”, når man længere henne i sætningen omtaler partiet. Heller ikke selv om man i virkeligheden taler om menneskene bag partibetegnelsen. Og det er måske her, forklaringen ligger…
Dette galleri indeholder 2 billeder.
En uges ferie kan bruges på mange ting, men den underligste er nok i manges øjne dén, som jeg har været viklet ind i i nogle dage nu: At måle 332 tråde i en bestemt længde op, placere dem først … Læs resten
En overskrift i avisen – “Hun bestyrer Rungstedlunds lyksagligheder” fik mig til at fundere, om brugen af ordet “salig” og afledninger deraf mon er ved at være så gammeldags og langt væk fra det moderne menneskes verden, at vi ikke engang ved, hvordan det staves længere. For der er jo vitterligt tale om “lyksalig” uden det ekstra “g”. Og mon saligheden bliver til sin modsætning, ulyksalighed – som vist heller ikke findes i korrekt dansk, men dog giver mening… 🙂 Under alle omstændigheder giver en Google-søgning på “lyksaglig” over 1.500 hits. Så den journalist, der begik stavefejlen i avisen, er ikke alene.
Dagen i dag bragte mig en tur til Hørmann i Balle nord for Silkeborg, en butik fyldt med ting og sager til den nørdede håndarbejder – se webshoppen her: http://www.hoermann-hobby.dk/dk/webshop.aspx. På det øverste billede ses de fleste indkøb, jeg gjorde; spoleapparat, fiskergarn, skytte mv. På det nederste – og det er måske lidt sværere at se – er vævekam, redekam mv. Nu er jeg klar 😉
Jeg synger med på den nye 007-titelsang og kan glæde mig over, at jeg nu har fuldført missionen med at skifte husets 12 år gamle sofapudebetræk ud med nye – vævede, strikkede, hæklede & syede. Det føles helt godt, og nu glæ-æ-æ-æ-der jeg mig bare SÅ meget til at få fat i det ekstraudstyr til væven, så jeg kan komme i gang.
Selv om det nok er lidt svært at se, er de to bundter træpinde mine nye skelkæppe. Der var ikke så mange med væven, så min far, der er træmand (altså snedker), lovede at lave nogle til mig. Men så kom hans nabo med et par rullegardiner, der skulle kasseres – og vips, nu har jeg masser af fine, glatte skelkæppe i den helt rigtige længde. Til højre de færdige puder med påsyede trendrester. Det har taget mange timer at sy det sorte på, men det føles godt at have udnyttet dét spild, der ellers er fra en vævning.
Det er ved at blive mørkere her i Danmark ultimo september, og jeg går på jagt efter lyspunkter. Dette foto fra sommerens USA-rejse er taget ved Stillehavskysten mellem San Francisco og Los Angeles, hvor vi stoppede for at se på søelefanter. Dem kan man nu næsten ikke se på billedet; bemærk i stedet solnedgangen og ikke mindst farverne. Kan man mon væve sådan en stemning? Det drømmer jeg om, mens dagene bliver kortere…