Dette galleri indeholder 2 billeder.
En uges ferie kan bruges på mange ting, men den underligste er nok i manges øjne dén, som jeg har været viklet ind i i nogle dage nu: At måle 332 tråde i en bestemt længde op, placere dem først … Læs resten
En overskrift i avisen – “Hun bestyrer Rungstedlunds lyksagligheder” fik mig til at fundere, om brugen af ordet “salig” og afledninger deraf mon er ved at være så gammeldags og langt væk fra det moderne menneskes verden, at vi ikke engang ved, hvordan det staves længere. For der er jo vitterligt tale om “lyksalig” uden det ekstra “g”. Og mon saligheden bliver til sin modsætning, ulyksalighed – som vist heller ikke findes i korrekt dansk, men dog giver mening… 🙂 Under alle omstændigheder giver en Google-søgning på “lyksaglig” over 1.500 hits. Så den journalist, der begik stavefejlen i avisen, er ikke alene.
Dagen i dag bragte mig en tur til Hørmann i Balle nord for Silkeborg, en butik fyldt med ting og sager til den nørdede håndarbejder – se webshoppen her: http://www.hoermann-hobby.dk/dk/webshop.aspx. På det øverste billede ses de fleste indkøb, jeg gjorde; spoleapparat, fiskergarn, skytte mv. På det nederste – og det er måske lidt sværere at se – er vævekam, redekam mv. Nu er jeg klar 😉
Jeg synger med på den nye 007-titelsang og kan glæde mig over, at jeg nu har fuldført missionen med at skifte husets 12 år gamle sofapudebetræk ud med nye – vævede, strikkede, hæklede & syede. Det føles helt godt, og nu glæ-æ-æ-æ-der jeg mig bare SÅ meget til at få fat i det ekstraudstyr til væven, så jeg kan komme i gang.
Selv om det nok er lidt svært at se, er de to bundter træpinde mine nye skelkæppe. Der var ikke så mange med væven, så min far, der er træmand (altså snedker), lovede at lave nogle til mig. Men så kom hans nabo med et par rullegardiner, der skulle kasseres – og vips, nu har jeg masser af fine, glatte skelkæppe i den helt rigtige længde. Til højre de færdige puder med påsyede trendrester. Det har taget mange timer at sy det sorte på, men det føles godt at have udnyttet dét spild, der ellers er fra en vævning.
Det er ved at blive mørkere her i Danmark ultimo september, og jeg går på jagt efter lyspunkter. Dette foto fra sommerens USA-rejse er taget ved Stillehavskysten mellem San Francisco og Los Angeles, hvor vi stoppede for at se på søelefanter. Dem kan man nu næsten ikke se på billedet; bemærk i stedet solnedgangen og ikke mindst farverne. Kan man mon væve sådan en stemning? Det drømmer jeg om, mens dagene bliver kortere…
Hvad er der nu i vejen med ordet “om”? Er det ikke fint nok længere? I de elektroniske medier er det hverdagskost, at der i stedet for det lille, fikse ord på blot to bogstaver bliver brugt det noget længere “omkring”. Men jeg oplever, at det begynder at snige sig ind også i trykte medier. Et par nylige eksempler: “… har hørt og fået bekræftet flere informationer omkring fremtidsplanerne…” og “…i forbindelse med en artikel omkring kommunens…”. Et pudsigt eksempel er den følgende, hvor “omkring” faktisk hører hjemme i sætningen, men der mangler så bare et “om” lige foran: “…det handler omkring 12.000-14.000 danskere, der skulle flyve med…”. Hermed en opfordring: Lad os holde fast i at sige – og skrive “om”, når det er på sin plads!
“Der er ingen, der har fundet en løsning på, hvad man skal bruge resterne af trendtråde til.” Citat: Anne-Mette, vævelærer på Skals. Det satte jeg mig for at modbevise; i hvert fald lige i dette tilfælde. Resterne af mit vævearbejde bliver nu syet på et strikket stykke stof, som jeg (også) skal bruge til sofapudebetræk. Som det ses på det øverste foto herover er det et fantasimønster, der minder lidt om barndommens tegninger, hvor man tegnede felter og bagefter farvede dem. På det andet foto de puder, det indtil videre er blevet til.
Hørt i Radioavisen:
“Hvis de har lært nok til at ka’ passe sit arbejde…”. Citat: En københavnsk leder af et sprogcenter for udlændinge.
Måske ikke så mærkeligt, at eleverne har svært ved at lære dansk…
Trods protesterende indlæg fra især den yngste teenager i huset troner væven i kælderen. Nu mangler jeg ”bare” opbindingssnor, søller, redekam og kamme i 140 cm bredde. Plus spoleapparat og skytter. Og garn. Donationer af brugt væveudstyr modtages med tak, og/eller anbefalinger af gode, billige leverandører. Er Hørmann f.eks. bedre end Spindelvæven?