Min mand måtte agere model, da jeg skulle teste ærmelængden på den strikkede, Kresten Andersen-inspirerede sweater, som jeg var i gang med tidligere på året. Nu er den færdig og kan anbefales som en god model til at få brugt en masse rester. Disse er slet ikke ens i kvaliteten, men alligevel bliver helhedsindtrykket ret harmonisk, synes jeg.
Min bror, der bor i Canada, fyldte rundt i foråret, og jeg måtte gøre noget. Viskestykkerne tog så lang tid, at jeg ikke kunne nå at komme i gang med et tørklæde til ham, så i stedet tog jeg en masse billeder af først den sidste del af viskestykkeprocessen og så hele opsætningen af det nye, stærkt farvede projekt. Han fik hver dag i en periode et nyt foto tilsendt – jeg kaldte det en fødselsdagskalender. Nu er tørklædet klart; sammen med nogle flere, som skal sættes til salg. Tørklæderne er vævet i tyndt bomuld.
