De små makeuppunge syet af håndvævet stof skal også gøres klar til julemarkedet. Altid rart at kunne sælge noget ikke alt for dyrt. Jeg arbejder på at gøre afslutningerne på lynlåsene pænere. Når man som jeg ikke er en ørn til syarbejde, kan det godt tage noget tid.
I slutningen af april blev jeg endelig færdig med en masse viskestykker i halvdrejl. Jeg arbejder på at få en bunke produkter klar til et julemarked i Aarhus i november, og dette er et led i den proces. På billedet herunder ses den allersidste del af vævningen, her har jeg gjort det til en vane at tømme spolerne. Det kommer der altid små, lækre stykker stof ud af, som jeg kan bruge til at sy små makeup- og andre punge af.
En forårsdag drog min mand og jeg til København, inviteret af gode venner, for at støtte dem i deres “brug byens kulturelle tilbud mere”-mission. De havde spurgt, om ikke udstillingen med Anna Thommesens vævede tæpper var lige noget for os (læs: mig). Jeg er jo ikke meget for billedvævning, som jeg henregner hendes værker til. Men smukke er de, klart. Mest fascinerende fandt jeg dog hendes livshistorie, hvor hun forlader et ægteskab for at følge en otte år yngre mand, der også var kunstner. Og så rummer udstillingen hendes ansøgninger fra 1960’erne om – med kun få tusinde kroner i arbejdsløn – at vinde udsmykningsopgaver. Et tidsbillede.
