Sidste efterårs ophold på Skals var særdeles effektivt. Hele 12 prøver hænger nu på min store opslagstavle til inspiration. Halvdelen viste jeg i mit forrige indlæg, og her er de sidste seks. Egentlig er der 14 prøver, fordi jeg nåede to prøver på to af vævningerne – den ene blev vasket, den anden ikke, så man kan se og mærke forskellen på bl.a. det gardinstof, som jeg viste i forrige indlæg. Nyvævet stof er oftest meget stift, men ændrer sig en del i vask.
Færdig med både tæpper, viskestykker og tørklæde overvejer jeg, hvad der skal på væven i resten af 2019. Denne gang kommer jeg nok ikke uden om at købe noget garn. Jeg drømmer om at væve gardiner til vores soveværelse – på Skals vævede vi en gardinprøve i et utrolig behageligt og nemt mønster, den er herunder nederst til højre. Ellers tænker jeg på at forsøge mig med dobbeltvævning, det bliver i sagens natur lige pænt på begge sider. Prøven herunder øverst til venstre er lidt tyk, beregnet til en plaid eller tæppe. Men hvis man vævede det op i tynd silke eller bomuld, kunne det måske bruges til et tørklæde eller en stola? Værd at forsøge. De øvrige prøver på billederne er også fra sidste efterårs højskolekursus.
Madklub i begyndelsen af februar, hvad griber man til for at komme med en værtindegave? Selvfølgelig noget hjemmelavet. Denne gang blev det et enkelt glas marmelade, en karklud og et af de tofarvede viskestykker, som ligger på min “lagerhylde”. Dejligt at have sådan en – og min veninde tog glad imod, idet hun sagde, at det var første gang jeg var troppet op med noget hjemmevævet. Ups. Det er faktisk et af mine største problemer, for min hukommelse er simpelthen ikke, hvad den har været. Hvad har jeg givet til hvem og hvornår? Jeg kan ikke rigtig holde styr på det længere. 
Min søde mand har et yndlingstørklæde, som i sin tid er købt – altså ikke håndvævet. Nu er det slidt næsten igennem, og han ønskede sig et nyt i julegave. Det var en udfordring, som jeg ikke kunne modstå: Jeg kunne ikke nå at væve tørklædet, men i næsten tilsvarende farver fandt jeg garn, som blev pakket ind til jul med lovning på et tørklæde engang i fremtiden. Det blev et hurtigt projekt, eftersom et herretørklæde kun er 120-130 cm langt. Jeg kunne sidde med det gamle tørklæde ved siden af mig på vævebænken og med en knappenål holde styr på, hvor langt jeg var kommet i mønsteret. Og vupti, så var det færdigt. Eller – det vil sige, der er en del ender, som skal hæftes. På det nederste foto har jeg lagt det nye og det gamle tørklæde ved siden af hinanden på gulvet. Den langsgående, mørke stribe på det gamle tørklæde er dér, hvor islættet nærmest er slidt helt væk 🙂 
Min snedkerfar tager mine ønskesedler alvorligt 😀 På mit ophold i efteråret på Skals Håndarbejdsskole var læreren, Winnie Poulsen, noget fortørnet over de fastmonterede vævebænke, som man i sagens natur skal kravle over, når man skal hhv. sætte sig og rejse sig. Det er 
meget nemmere med en løs bænk, hævdede hun, og da først tanken var plantet i mit hoved, kunne jeg ikke slippe den igen. Hvem der bare havde sådan en … så på julegaveønskesedlen med 1 stk. løs vævebænk, og sørme om ikke den stod der den 24. december. Hurra! Komplet med vippesæde, og den fastmonterede på væven var lige til at tage af, så ingen problemer dér.
Et af mine første væveprojekter i sin tid var et lille uldtæppe til min yngste datters værelse. Hun er flyttet hjemmefra medbringende tæppet, og jeg tænkte – det må kunne lade sig gøre at væve et nyt, nu er jeg jo så meget mere erfaren, mon ikke det kan lade sig gøre at få den f… trendtråd mindre synlig? Men nej, jeg bryder mig heller ikke om resultatet af dette arbejde, trenden titter igen frem som et konstant, hvidt dryp. Æv. Men færdigt blev det dog, vævet på samme trend som de to kludeløbere. Jeg har brugt Nialin til kanten, som jeg efterfølgende sømmer op. Frynser har ikke noget at gøre på et gulvtæppe, efter min mening.
I vintermørket har jeg siddet og vævet tæpper, lidt skæve pga. to forskellige typer garn i trenden, men alligevel er det endt med et hæderligt resultet. Det føles godt at få ryddet lidt ud i kluderesterne, omend jeg stadig har en del på lager. Det er ikke sååå spændende at væve kludetæpper 😉
Selv om min tofarvede viskestykketrend opstod ved et uheld, bliver projektet vist o.k. Der er en vis effekt i, at trenden ikke er helt ensfarvet. 
Jeg tilbragte en dejlig efterårsuge i Skals på kursus sammen med 11 andre vævetosser. Kvinder allesammen, naturligvis – og vi havde travlt. Det gik ud på at væve små prøver i forskellige bindinger til boligtekstiler. Herligt, hårdt – og undervejs med en udflugt til Henrichsens Uldspinderi i Skive. Det er en lillebitte fabrik klemt inde i en baggård. Garnafficinados kan få stillet sulten i en butik på 1. sal. En rundvisning blev det også til, hvor såvel mængden af garn som behandlingen af det imponerede. Et par kalendere med letpåklædte damer fuldendte billedet af en arbejdsplads med værkstedshumor 🙂
Der skal ryddes lidt op i mit garn, tænker jeg – og forsøger at fabrikere hele to trende ud af rester. Det går i
kke så godt. Gad vide hvornår jeg lærer, at vævning bare bruger meget garn? Jeg må supplere noget grønblå cottolin med lidt mørkere farver i den ene side. Det er til viskestykker at give væk af. Den anden trend er til klude-/uldtæpper, og den ender med at blive lavet af to forskellige tykkelser fiskegarn. Not good – jeg ved det, men er alligevel for stædig til bare at smide skidtet ud. Så nu skal der sættes væv op og væves, så der kan komme bund i lageret.