Udenfor er efterårsfarverne overvældende og har været det gennem hele november. Indenfor sidder jeg og nyder endnu flere afdæmpede nuancer i mit møbelstof. Lys har jeg nok af, selv om det er mørkt ude, efter at mine loftlamper er blevet flyttet fra den gamle vævestue i kælderen til det nye, skønne væverum. Med behørig tak til min far og min gemal, som efter bestikkelse i form af kaffe og aftensmad udførte flyttejobbet. Selve vævearbejdet glider o.k. nu, jeg har fået styr på at forbedre skellet undervejs. Hurra for Paulli Andersens “Vævebog”. Nedenfor et lidt tættere kig på mønsteret.

Mit nye væveprojekt er et stykke møbelstof til en Børge Mogensen-bænk i egetræ, som min mor har fundet i genbrugeren til 250 kr. Et kup, som hun efterfølgende har foræret mig og min mand! I øvrigt sammen med professionelt tilskårne hynder. Planen er så, at jeg selv skal væve stoffet til at beklæde hynderne med. Og der er jeg stødt ind i problemer. Det store arbejde med at skære 696 trendtråde a 8 meter, forkamme, bomme, sølle og ritte er vel overstået, men noget må være gået galt i mit forsøg på at lave opbindingen på de 10 skafter og 8 tramper – næsten min vævs fulde potentiale, som jeg tænkte kunne være udfordrende at udnytte. Og jeg har da vævet en smule, men det er svært, for skellet er ikke helt godt på de fleste tramper. Kun på én af dem står det fuldstændig knivskarpt. Måske bliver jeg nødt til at ringe til en ven… Til gengæld synes jeg resultatet tegner lovende. Jeg har døbt det “guldstoffet”, fordi de to brune farver får et helt særligt og uventet skær, når de mikses i mønsteret.

Min gode veninde Bodil inviterer til rund fødselsdag – en hel dags forkælelse for i alt syv kvinder med museumsbesøg, caféditto, snak, champagne, gaver, sang, snak, middag på restaurant, snak, overnatning, snak, brunch. Og lidt mere snak. Skønt! Min gave bestod dels af skønhedspleje efter ønske, lindrende salve til aldersømme muskler – og så denne kurv, vævet på noget af trenden fra de blå mv. viskestykker. Islæt er to farver genbrugssilke fra Nepal, som min mand har hjembragt fra en vandreferie (han så lidt sær ud i hovedet, da jeg sagde, at jeg kun ønskede mig garn som souvenir dernedefra. Men han fandt noget!). Nedenfor kurven fra en lidt anden vinkel.

En smuttur til svogeren, svigerinden og niecens lille hus i svenske Blekinge bragte os forbi Linneas Garner; en landbutik med alt fra mærkeligt tøj til gummistøvler og en masse – som i bunkevis – strikgarn. Og helt nede i et hjørne – surprise! – noget nedsat vævegarn af mærket Marks. Jeg kender ikke kvaliteten, men vovede det ene øje og købte en stak. Tja, nogle mennesker køber askebægre og T-shirts som souvenirs… det her er så mit bløde punkt!

O.K., indrømmet 12 meter trend er langt. Meget langt. Især i tyndt Nialin. Men nu, endelig, er væven blevet klippet ned, en stor håndfuld blåt fnuld båret ud til fuglene, og vævestuen gjort ren. Ovenfor ses det færdige resultat. Nej, det er ikke et tæppe, men 12 viskestykker + det løse, og det fylder altså lidt. Nedenfor et lidt tættere kig. Nu forestår så “bare” at vaske og klippe, ordne ender, sy kanter – og meget mere. Det bliver en go’ sommer:-)

… at opretholde sin fritidsinteresse, når såvel familie som job og alskens festlige og på anden vis tidkrævende begivenheder presser sig på. Derfor har jeg kun kunnet snige mig til at væve på de smukke viskestykker et par gange. Og nu er det udendørstid og knap så oplagt at lukke sig inde i kælderen. Nå, men jeg bliver vel færdig engang. Her et billede af situationen pt. – jeg er nået til viskestykke nr. 7 af 12, og islætfarven er mørk turkis med en kontraststribe i lys grøn.

En af julegaverne var et helt kilo græskblåt Nialin, som jeg i første omgang syntes var lidt for blåt, og hvad skulle jeg mon bruge det til…? Men nu har jeg bestemt mig; det skal forvandles til 12 viskestykker med islæt i 3 forskellige farver, så der bliver en lille bunke til køkkenet hos hvert af mine børn, når de meget snart flytter hjemmefra. Og hvor er det uforklarligt glædes-indsparkende, nærmest som en autoriseret “Kur mod Januar”, at stå og måle trend op på mit nye trendbord. Er just i gang med forkamning og er stadig glad i låget over det. Dejligt:-)

Den sidste rest af mit vævede stof til julegaverne blev brugt til en fødselsdagsgave til min niece, januarbarnet der rundede otte år. Stoffet blev syet til en lille, rustik pung, og da hun er vældig glad for søde ting, blev den fyldt med en kage-pynte-dims, som jeg fandt i mine gemmer. PS: Hun fik altså også en “rigtig” gave 🙂