Dagen i dag bragte mig en tur til Hørmann i Balle nord for Silkeborg, en butik fyldt med ting og sager til den nørdede håndarbejder – se webshoppen her: http://www.hoermann-hobby.dk/dk/webshop.aspx. På det øverste billede ses de fleste indkøb, jeg gjorde; spoleapparat, fiskergarn, skytte mv. På det nederste – og det er måske lidt sværere at se – er vævekam, redekam mv. Nu er jeg klar 😉
Selv om det nok er lidt svært at se, er de to bundter træpinde mine nye skelkæppe. Der var ikke så mange med væven, så min far, der er træmand (altså snedker), lovede at lave nogle til mig. Men så kom hans nabo med et par rullegardiner, der skulle kasseres – og vips, nu har jeg masser af fine, glatte skelkæppe i den helt rigtige længde. Til højre de færdige puder med påsyede trendrester. Det har taget mange timer at sy det sorte på, men det føles godt at have udnyttet dét spild, der ellers er fra en vævning.
Det er ved at blive mørkere her i Danmark ultimo september, og jeg går på jagt efter lyspunkter. Dette foto fra sommerens USA-rejse er taget ved Stillehavskysten mellem San Francisco og Los Angeles, hvor vi stoppede for at se på søelefanter. Dem kan man nu næsten ikke se på billedet; bemærk i stedet solnedgangen og ikke mindst farverne. Kan man mon væve sådan en stemning? Det drømmer jeg om, mens dagene bliver kortere…
“Der er ingen, der har fundet en løsning på, hvad man skal bruge resterne af trendtråde til.” Citat: Anne-Mette, vævelærer på Skals. Det satte jeg mig for at modbevise; i hvert fald lige i dette tilfælde. Resterne af mit vævearbejde bliver nu syet på et strikket stykke stof, som jeg (også) skal bruge til sofapudebetræk. Som det ses på det øverste foto herover er det et fantasimønster, der minder lidt om barndommens tegninger, hvor man tegnede felter og bagefter farvede dem. På det andet foto de puder, det indtil videre er blevet til.
Trods protesterende indlæg fra især den yngste teenager i huset troner væven i kælderen. Nu mangler jeg ”bare” opbindingssnor, søller, redekam og kamme i 140 cm bredde. Plus spoleapparat og skytter. Og garn. Donationer af brugt væveudstyr modtages med tak, og/eller anbefalinger af gode, billige leverandører. Er Hørmann f.eks. bedre end Spindelvæven?
Min vævestol af mærket Glimåkra, model ”Standard”, ligger i kælderen i atomer, bogstaveligt talt. Den består af bl.a. 2 gavle, 10 bomme, 8 kiler, 2×10 tramper, 20 skafter, en ramme med 2×10 vipper, et ukendt antal bomkæppe og… hjælp! Det kræver vist lidt assistance, hvis jeg skal holde hovedet koldt under samlingen. Jeg hidkalder mine forældre til et par timers samarbejde og en god frokost, og senere på dagen står væven der.
Det endte med en Glimåkra-model, som minder om dén, jeg lærte at væve på. Jeg har tømt vores gamle legeværelse i kælderen delvist, for her skal indrettes vævestue. Et par fotos fra undervejs i oprydningsarbejdet ses herunder. En ikke helt smertefri proces, ikke alt kan jo blive sendt til genbrug uden overvejelse; og ikke uden indblanding fra mine døtre, der stadig kan huske de gode gamle legeting 🙂
Dilemma, dilemma, dilemma. Har været ude hos Anna og set hendes dejlige Lervad-væv, som hun vil sælge med ALT udstyr, bøger, garn mv. Men, men, men: Den er lidt for klejn, væven, kun 120 cm kambredde og føles lidt lille til mit store – jeg er 184 cm høj – korpus.
Derfor er jeg nu i tænkeboks, hælder pt. mest til at kaste mig over en Glimåkra-væv, som jeg kan købe hos Karen Birgitte i Yding. Hun tager den op fra kælderen, så jeg kan se på den i morgen… Men da hun væver videre på sine – flere – andre væve, følger der ikke noget udstyr med. Det må jeg så ud og lede efter på det frie marked!
Vel hjemkommen fra ugekurset i Skals var jeg helt fokuseret på at få købt min egen væv. Jeg fik fortalt vidt og bredt om missionen; til min mands familie til et familietræf, og til min mors bekendtskabskreds, da vi dagen efter fejrede hendes 70 års fødselsdag.
Det lønnede sig: På fredag skal jeg ud og se fætter Gerts mor Annas skaftevæv, som hun vil sælge sammen med en masse ekstraudstyr, når hun lige er færdig med at væve et tørklæde…