Lagerets velsignelse

Madklub i begyndelsen af februar, hvad griber man til for at komme med en værtindegave? Selvfølgelig noget hjemmelavet. Denne gang blev det et enkelt glas marmelade, en karklud og et af de tofarvede viskestykker, som ligger på min “lagerhylde”. Dejligt at have sådan en – og min veninde tog glad imod, idet hun sagde, at det var første gang jeg var troppet op med noget hjemmevævet. Ups. Det er faktisk et af mine største problemer, for min hukommelse er simpelthen ikke, hvad den har været. Hvad har jeg givet til hvem og hvornår? Jeg kan ikke rigtig holde styr på det længere. 

GemGem

Vævebænken

Min snedkerfar tager mine ønskesedler alvorligt 😀 På mit ophold i efteråret på Skals Håndarbejdsskole var læreren, Winnie Poulsen, noget fortørnet over de fastmonterede vævebænke, som man i sagens natur skal kravle over, når man skal hhv. sætte sig og rejse sig. Det er meget nemmere med en løs bænk, hævdede hun, og da først tanken var plantet i mit hoved, kunne jeg ikke slippe den igen. Hvem der bare havde sådan en … så på julegaveønskesedlen med 1 stk. løs vævebænk, og sørme om ikke den stod der den 24. december. Hurra! Komplet med vippesæde, og den fastmonterede på væven var lige til at tage af, så ingen problemer dér.

GemGem

GemGem

Sommerhusfristelser

En tur i sommerhus på Thurø var en selvforkælelsesgave i september – og indebar også et besøg hos Hjelholts Uldspinderi på Fyn. Uh, det var farligt. Masser af lækkert uldgarn og en rigtig flink indehaver/butiksansat. Så jeg gik derfra lidt fattigere, men rigere på garn 🙂

GemGem

Ingenting her, ingenting der

Hokuspokus, i løbet af få uger er mine 14 vævede viskestykker forsvundet ud til højre og venstre i form af gaver til gode venner. Nogle har købt sommerhus, en anden er flyttet – og en fyldte rundt. Jeg holder meget af at forære hjemmelavede ting væk, især når det er noget nyttigt. Så er det bare at håbe, at modtagerne også synes om idéen … 

Til den svigefulde kollega

En dygtig og social kollega valgte nye græsgange, og det kan han jo slet, slet ikke være bekendt. Men alligevel fik han en afskedsgave i form af marmelade og et enkelt viskestykke. Det manglede da bare 🙂 Historien bag er, at han “kom til” at like et foto af mit viskestykkeprojekt på Facebook – hvilket han mente var et slag af en slags mod hans egen mandighed. Marmeladen kom med som bonus til hans små døtre.

Men vi kan også herhjemme

Tilbage i Danmark blev det jo så vinter, netop som man troede, at foråret var på vej. Vores hunde kommer ikke med på skiferien, men nyder faktisk sne og kulde. Selv fandt jeg denne særlige morgen, at sneen på græsset i den lokale park lignede stranden ved Hvide Sande, når det blæser rigtig meget. 

Skiferiegaven

Før afrejsen til denne vinters skiferie i Norge kom min svigermor listende med en papirspose med hele otte – 8! – par hjemmestrikkede sokker. Et par til hvert af de familiemedlemmer, der var på vej af sted. Hun havde simpelthen strikket til os alle! Jeg plejer egentlig ikke at bruge uldsokker, men må sande, at de er virkelig dejlige at gå i. Øverst et foto fra solskinsdagen på skiferien. Resten af tiden var der sne eller bare overskyet – til gengæld var der masser af det dér hvide, som vi savner så meget herhjemme.

Vandet trækker

Vores to hunde; især den yngste, har en mani med at drikke vand fra alt andet end vandskålen i køkkenet. Det bliver dog en udfordring for ham på de (få) vinterdage, hvor havens fuglebad er bundfrossent. En tur til Nørrestrand i Horsens, hvor vi bor, går derfor også ud på at finde steder, hvor vandet ikke er frosset til. Selv om det så er saltvand. Hver sin lyst.

En smuk fødselsdagsmorgen

En kold søndag morgen sidst i januar gik jeg en laaang tur i Børkop, hvor min svigerforældre bor. Anledningen til vores besøg var min svigerfars 84 års fødselsdag, og se, hvor artig han har været 🙂 Der er ikke noget så smukt som en vintermorgen med nøgne træer og solopgang. At det så skyede til på hele resten af gåturen er en anden sag – jeg fik foreviget øjeblikket.