Hokuspokus, i løbet af få uger er mine 14 vævede viskestykker forsvundet ud til højre og venstre i form af gaver til gode venner. Nogle har købt sommerhus, en anden er flyttet – og en fyldte rundt. Jeg hol
der meget af at forære hjemmelavede ting væk, især når det er noget nyttigt. Så er det bare at håbe, at modtagerne også synes om idéen … 
En dygtig og social kollega valgte nye græsgange, og det kan han jo slet, slet ikke være bekendt. Men alligevel fik han en afskedsgave i form af marmelade og et enkelt viskestykke. Det manglede da bare 🙂 Historien bag er, at han “kom til” at like et foto af mit viskestykkepr
ojekt på Facebook – hvilket han mente var et slag af en slags mod hans egen mandighed. Marmeladen kom med som bonus til hans små døtre.
Min dejlige far blev den heldige modtager af de første viskestykker fra samlingen. Han fyldte 77 år og er værdig til at få hele tre af slagsen, fordi han er blevet en flittig køkkenskriver på sine ældre dage. Og så skal der jo være noget pænt at gøre rent med!
Tilbage i Danmark blev det jo så vinter, netop som man troede, at foråret var på vej. Vores hunde kommer ikke med på skiferien, men nyder faktisk sne og kulde. Selv fandt jeg denne særlige morgen, at sneen på græsset i den lokale park lignede stranden ved Hvide Sande, når det blæser rigtig meget. 
Før afrejsen til denne vinters skiferie i Norge kom min svigermor listende med en papirspose med hele otte – 8! – par hjemmestrikkede sokker. Et par til hvert af de familiemedlemmer, der var på vej af sted. Hun havde simpelthen strikket til os alle! Jeg plejer egentlig ikke at bruge uldsokker, men må sande, at de er virkelig dejlige at gå i. Øverst et foto fra solskinsdagen på skiferien. Resten af tiden var der sne eller bare overskyet – til gengæld var der masser af det dér hvide, som vi savner så meget herhjemme.
Vores to hunde; især den yngste, har en mani med at drikke vand fra alt andet end vandskålen i køk
kenet. Det bliver dog en udfordring for ham på de (få) vinterdage, hvor havens fuglebad er bundfrossent. En tur til Nørrestrand i Horsens, hvor vi bor, går derfor også ud på at finde steder, hvor vandet ikke er frosset til. Selv om det så er saltvand. Hver sin lyst.
En kold søndag morgen sidst i januar gik jeg en laaang tur i Børkop, hvor min svigerforældre bor. Anledningen til vores besøg var min svigerfars 84 års fødselsdag, og se, hvor artig han har været 🙂 Der er ikke noget så smukt som en vintermorgen med nøgne træer og solopgang. At det så skyede til på hele resten af gåturen er en anden sag 
– jeg fik foreviget øjeblikket.
Ih, hvor er det skønt at have en far, der er tidligere snedker! Han fiksede da lige den gordiske knude, jeg havde fået viklet mig selv ind i ved at købe en 80 cm dyb reol til vores garage. D
et er altså svært at finde kasser, som kan passe ind i det mål, skulle jeg hilse at sige. Kasserne kom i form af en fælles fødselsdagsgave til min mand og mig, og de skal bl.a. bruges til at opbevare æbler i. Tak for det 🙂
Jeg er totalt fan af hverdagen og alle dens rutinegøremål. For mig er det bl.a. at koble to hunde for enden af hver sin line og vandre 10 minutter ned til Strandparken ved Horsens Fjord. Ikke to morgener er ens. I går stod hækkene skarpt nyklippede med hortensiabuske i fuldt flor som pynt. I dag (nederst) kæmpede dis og sol om at vinde kampen over lyset. Dét gør mig glad og klar til dagen 🙂
Sommeren 2017 er tilbragt med først en kort rejse til Alperne og vandreture i både Schweiz og Østrig. Skønne minder om storslåede udsigter, vores voksne børn der var dejlige at have med, trætte hunde både efter vandring og efter lange køreture. 
Dernæst nogle dage hjemme med praktiske ting, og til sidst en uge på Mols med lange gåture, afslapning og hygge. Fantastisk!